Elias Eliasson

Bayern jagter Ajax-trio

Ajax kan ende med at blive revet fuldstændig fra hinanden, hvis FC Bayern München vælger at gå på storindkøb i Amsterdam-klubben.
Det er allerede sikkert, at Ajax' styrmand Erik Ten Hag forlader klubben til sommer, men det bliver nok ikke den sidste afgang fra Amsterdam-klubben. Nu forlyder det, at tre af klubbens stjerne kan forlade klubben til fordel for de tyske mestre, FC Bayern München.

I længere tid har Bayern München været nævnt som en varm bejler til både højre back Noussair Mazraoui og midtbanespiller Ryan Gravenberch, derudover skulle der også være tale om en tredje Ajax-spiller.

Ifølge Bild og Bayern München-insideren Christian Falk, er der tale om bomberen Sebastien Haller. Ajax-angriberen har været flyvende i denne sæson. Det er nemlig blevet til 33 mål i 39 kampe.

Bayern München ser ud til at miste deres stjerne-angriber Robert Lewandowski, der har kontraktudløb om et år, og derfor skulle den ivorianske angriber være den perfekte afløser.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER