Anders Mathiasen

Lionel Messi og Gerard Piques anstrengte forhold

De to superstjerner har angiveligt ikke noget godt forhold, og det er blevet dårligere på det seneste.
Igennem årene har der været adskillige rygter om, at Lionel Messi og Gerard Pique har et anstrengt forhold. Begge har de været hjørnestene i FC Barcelonas store succes igennem mange år og synonym med Barcelonas identitet. Derfor er det endnu mere overraskende, når man hører, at de to stjernespillere ikke kommer godt ud af det med hinanden udenfor banen.

Dramaet omkring de Messi og Pique blev ikke mindre, da Messi sidste sommer var nødsaget til at skifte væk fra FC Barcelona grundet klubbens elendige økonomiske stand. Messis skifte resulterede i, at flere spillere gik ned i løn, heriblandt Gerard Pique, for at hjælpe klubben ud af den økonomiske krise, man stadig står i.

Dog skulle Lionel Messi ifølge flere spanske journalister ikke være tilfreds med, at Pique og andre spillere først valgte at gå ned i løn, da han var skiftet væk fra klubben, det kunne være gjort før han var nødt til at skifte væk. Derudover melder flere spanske medier også om, at det var Gerard Pique, der rådede præsidenten Joan Laporta til at lade Messi skifte, da Pique ikke mente, at det var det værd for FC Barcelona at lade ham blive.

Igennem tiden er Gerard Pique og Lionel Messi blevet fremstillet som fjender, men om der er hold i rygterne, ved man ikke. Dog sker der i fodbold mere bag kulisserne, end man ofte ved, og med tanke på, hvordan det har stået til i Barcelona på det seneste, er det ikke utænkeligt, at det forhold der engang var fint, ikke er det mere.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER