Torsten Brix

Uniteds offensive nedtur – siden Sir Alex

Indkast.dk har kigget nærmere på Manchester Uniteds offensiv og der er et voldsomt skæringspunkt i klubbens historie.
For tiden indtager Manchester United en syvendeplads i Premier League – med syv kampe tilbage. De får meget svært ved at få fjerdepladsen og dermed den Champions League-afgivende position.

Såfremt det skulle glippe for Manchester United, vil det være fjerde gang siden 2013, hvor Sir Alex Ferguson forlod klubben – at de ikke kommer i Champions League. Forklaringerne til dette er mange, men Indkast.dk har gravet lidt i statistikkerne og fundet nogle ret afslørende tal. For der er et skæringspunkt i klubbens offensiv på tidspunktet, hvor Sir Alex forlod Old Trafford.

United har kun scoret et mål i de sidste tre kampe og deres offensiv har været tandløse i denne sæson. Selvom United har spillet 31 kampe, er der kun to spillere, der har scoret mere end fem mål, hvilket er Cristiano Ronaldo med 12 mål og Bruno Fernandes med ni. United har lavet 49 mål, hvilket er 1,58 mål pr. kamp. Det står i stor kontrast til Sir Alex Fergusons sidste fire år i klubben – se blot her:

2009/10: 2,26 mål pr. kamp

2010/11: 2.05 mål pr. kamp

2011/12: 2,34 mål pr. kamp

2012/13: 2,26 mål pr. kamp


Prøv at sammenlign disse tal med de seneste år:

2021/22: 1,58 mål pr. kamp

2020/21: 1,92 mål pr. kamp

2019/20: 1,74 mål pr. kamp

2018/19: 1,71 mål pr. kamp



I de føromtalte fire år havde Manchester United i den grad en topscorer/målmaskine på holdet – se blot her:

2009/10: Wayne Rooney: 26 mål

2010/11: Dimitar Berbatov: 20 mål

2011/12: Wayne Rooney: 27 mål

2012/13: Robin van Persie: 26 mål


Sammenligner man igen Fergusons sidste fire år med de sidste fire år er topscorerne og deres antal af mål:

2021/22: Cristiano Ronaldo: 12 mål (med syv kampe igen)

2020/21: Bruno Fernandes: 18 mål

2019/20: Marcus Rashford: 17 mål

2018/19: Poul Pogba: 13 mål


Siden Sir Alex stoppede i Manchester United, har klubben forsøgt sig med mange forskellige angribere som Rooney, Zlatan Ibrahimovic, Romelu Lukaku, Alexis Sanchez, Marcus Rashford, Anthony Martial og anden gang med Cristiano Ronaldo.

Men i samme periode – på otte år - har klubben også haft managere som David Moyes, Louis van Gaal, Jose Mourinho, Ole Gunnar Solskjær og den midlertidige løsning med Ralf Rangnick. Ingen af disse har kunne stadfæste Manchester United i toppen af Premier League og dermed i Champions League… blandt andet fordi de ikke laver nok mål.








MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER