Konrad Cornelius Rasmussen

Stor ros til Daramy efter reserveholdskamp

Det har ikke været en dans på roser for Mohamed Daramy efter skiftet til Ajax. Nu får han dog ros fra Jong Ajax-chefen John Heitinga.
Mandag aften spillede Jong Ajax, der er Ajax Amsterdams andethold, mod TOP Oss. Kampen endte 4-1 til Jong Ajax, og den unge dansker Mohamed Daramy spillede en brandkamp, hvor han lavede to oplæg til mål.

Præstationen har affødt roser fra træneren for Jong Ajax, den tidligere Everton-spiller, John Heitinga.

- ”Mo” er stadig meget ung, og han har behov for en masse spilletid, siger han til det hollandske medie VoetbalPrimeur.

John Heitinga fortæller yderligere, at Daramy ikke skal se det som noget dårligt at spille for andetholdet.

- Når spilletid ikke er muligt på førsteholdet, så kan han få det hos os. Han er en rigtig god spiller, og en stor trussel mod modstanderen. Specielt i en-mod-en-situationer, fortæller Hetinga videre.

Daramy kostede Ajax omkring 90 millioner kroner. Han har spillet 13 kampe for Ajax Amsterdams førstehold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER