Torino-profil vil til Milan, men Serie A’s dukse kigger på Liverpool-angriber
Af Stefan Lindahl

Ritzau-Scanpix |
En ting kan dog stå i vejen for Belottis drømmeskifte. Liverpools Divock Origi kan nemlige også skifte gratis til sommer, og den belgiske angriber står højt på ønskelisten hos milaneserne. I indeværende sæson har Olivier Giroud og Zlatan Ibrahimovic været de to spidsangribere i Milans Serie A-trup, hvor Ante Rebic af flere omgange har været afløser på grund af skader, hvorfor milaneserne gerne vil styrke positionen. Gerne så billigt som muligt.
Belotti, som er anfører i Torino, drømmer så meget om skiftet til Milan, at den italienske angriber angiveligt har afvist lukrative kontrakttilbud fra flere arabiske klubber samt Toronto FC, som tidligere på året sikrede sig Napoli-kaptajnen Lorenzo Insignes underskrift. To andre Serie A-klubber i form af Napoli og Atalanta kigger også på Belotti.
Det eneste, der er sikkert i forbindelse med 28-årige Belottis fremtid, er, at den ikke er i Torino. Efter sigende har Belottis nuværende arbejdsgiver forsøgt at genåbne forhandlingerne, men den dør har angriberen selv lukket.