Philip Dar

Onsdagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
Den tyske angriber Timo Werner ønsker at forlade Chelsea og London-klubben vil ikke stå i vejen for den 26-årige angriber - Så længe deres prisskilt på 297 millioner kroner bliver mødt. (Sport1)

Hvis Erik ten Hag overtager som Manchester United-manager, er han opsat på at hente den brasilianske kantspiller Antony, som spiller i Ten Hags nuværende klub, Ajax. (Telegraph)

Arsenal har budt på Feyenoords colombianske kantspiller Luis Sinisterra. (Corriere dello Sport)

Brentford ønsker at forlænge danske Christian Eriksens halvårlige aftale, som midtbanespilleren underskrev med Premier League-klubben i vinter. (Times)

Manchester Uniteds 21-årige engelske forsvarsspiller Brandon Williams, som øjeblikkeligt er på leje hos Norwich, ser ingen grund til, at han vender tilbage til Old Trafford i en rolle som udskifter. (Mail)

Chelsea vil, når overtagelsen af klubben er fuldført, tilslutte sig jagten på argentinske Paulo Dybala på en fri transfer fra Juventus. (90min)

Liverpool og Chelsea er interesseret i Paris Saint-Germains 17-årige franske playmaker Ismael Gharbi. (Goal)

Arsenal er klar til at slippe den 26-årige uruguayanske Lucas Torreira, som i øjeblikket er på leje hos Fiorentina, permanent til sommer, mens også egyptiske Mohamed Elneny ser ud til at forlade klubben. (Fabrizio Romano)

Brighton er den seneste engelske klub, som viser interesse for den 16-årige skotske angriber Rory Wilson, som har scoret 40 mål for Rangers´ ungdomshold denne sommer. Også Aston Villa er blevet sat i forbindelse med Wilson. (Scottish Daily Express)

Brighton har også budt to millioner kroner på Kilmarnocks 16-årige skotske forsvarsspiller Charlie McArthur, som også tiltrækker interesse fra Wolverhampton og West Ham. (Record)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER