Daniel Fisker

Alonso langer ud efter Kroos: Der er ingen favoritter

Chelseas venstreback mener ikke, at man på nuværende tidspunkt kan tale om favoritter i Champions League.
Toni Kroos har tidligere slået fast, at Real Madrid har lært af deres fejl fra sidste sæson, hvorfor Chelsea, som ”Los Blancos” står overfor i Champions League-kvartfinalerne, kan se frem til at blive slået ud.

Hvorvidt kvartfinalen bliver endestationen for de forsvarende Champions League-mestre fra Chelsea, er endnu uvist, men Marcos Alonso mener ikke, at der kan tales om favoritter blandt de sidste otte klubber.

- Vi viste allerede sidste år, hvad vi er i stand til, udtaler Marcos Alonso ifølge football.london.

- Det er et nyt år – et nyt øjeblik – men vi møder to fantastiske hold, og vi vil forsøge at gøre alt for at nå semifinalerne.

- Jeg synes ikke, at der kan tales om favoritter. På dette tidspunkt er alle hold komplicerede at spille imod, og det bliver helt sikkert en smuk og svær kamp.

- Lad os lade den ligge der – 50 % chance til hver (af Chelsea og Real Madrid, red.)

Selvom Chelsea-venstrebacken ikke mener, at der kan være tale om favoritter, så bed Alonso alligevel mærke i, hvordan Real Madrid gik videre fra ottendedelsfinalerne – med et vildt comeback mod Paris Saint-Germain.

- Jeg vidste fra før kampen, at Real Madrid var et meget farligt hold.

- PSG var overlegne i meget af kampen, men man må aldrig afskrive Real Madrid.

- Det er selvfølgelig altid svært at møde Real Madrid – specielt i en turnering som Champions League.

Marcos Alonso fik sin spæde fodboldopdragelse i Real Madrid, inden han som 19-årig skiftede Real Madrids andethold ud med Bolton, som på daværende tidspunkt var at finde i Premier League.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER