Philip Dar

Søndagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
West Ham er opsat på at hente den belgiske U21-landsholdsspiller Amadou Onana fra Lille, som kræver mere end 180 millioner kroner for den 20-årige midtbanespiller. (Sun)

Manchester United overvejer Southampton-manager Ralph Hasenhüttl som klubbens næste manager. (Sunday Mirror)

Chelseas danske forsvarsspiller Andreas Christensen har afvist tilbud fra flere Premier League-klubber og er i stedet tæt på et skifte til FC Barcelona, som har tilbudt en bedre kontrakt end Bayern München. (Fabrizio Romano)

Leeds vil byde på Manchester Uniteds 20-årige James Garner til sommer, mens også Southampton holder øje med den engelske U21-landsholdsspiller, som er på udlån i Nottingham Forest i øjeblikket. (Sun)

Arsenal og Newcastle er interesseret i Sevillas 24-årige marokkanske angriber Youssef En-Nesyri, som blev sat i forbindelse med Manchester United i januar. (Teamtalk)

Manchester United-manager Ralf Rangnick vil hente RB Leipzigs franske offensivspiller Christopher Nkunku. Den 24-årige franskmand var Rangnicks første indkøb, da han stod i spidsen for den tyske klub. (Star Sunday)

Engelske Bukayo Saka har ingen planer om at forlade Arsenal, selvom Liverpool har vist stor interesse for den 20-årige. (Sun)

Real Sociedads svenske angriber Alexander Isak og Evertons engelske Dominic Calvert-Lewin er blevet nævnt som mulige indkøb for Arsenal, da manager Mikel Arteta har udtalt, at en ny angriber skal hentes ind til sommer. (Sunday Express)

Crystal Palace har meldt sig i kampen om Marseilles 22-årige franske midtbanespiller Boubacar Kamara, som også Manchester United, Newcastle og West Ham er meldt interesseret i. (Sun)

Den walisiske forsvarsspiller Joe Rodon overvejer et Tottenham-exit, da der er lange udsigter til spilletid under Antonio Conte. (Football Insider)

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER