Fodbold nyheder

Juve caster Bayern-angriber til back up-rolle

Af Stefan Lindahl

Juventus har fundet den angriber, som de ønsker, der skal aflaste Dusan Vlahovic i angrebet.
Article image
Ritzau-Scanpix
Serie A-klubben Juventus vil til sommer gerne hente en angriber, som kan fungere back up for det serbiske førstevalg på angriberpladsen, Dusan Vlahovic. Italienerne har udset sig Bayern Münchens Eric Maxim Choupo-Moting. Det meddeler Tuttosport.

Angiveligt vil det dog blive svært for Juve at overbevise Choupo-Moting om at skifte. Camerouneren er efter sigende tilfreds med rollen som back up for Robert Lewandowski i den tyske storklub. Det som Juve kan spille på i forhold til at lokke angriberen til Torino er, ifølge mediet, at han kan få flere chancer for mere regelmæssig spilletid hos Serie A-klubben, end det er tilfældet i Bayern, hvor han endnu har sin første start til gode i indeværende Bundesliga-sæson.

32-årige Choupo-Moting skiftede til Bayern fra Paris Saint-Germain i 2020 på en fri transfer. Siden har camerouneren fået otte Bundesliga-kampe fra start af de 36, hvor han har betrådt græstæppet i den bordeauxrøde trikot.

Mere om E. Choupo-Moting

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik