LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Malte Storm Madsen

Spansk medie: Lewandowski interesseret i Atlético-skifte

Bayern München-angriberen skulle efter sigende være klar på at skifte til den spanske storklub, Atlético Madrid, til sommer.
Efter otte år i den sydtyske storklub skulle Lewandowski og hans familie angiveligt være klar til at hive pløkkerne op og starte et nyt liv i den spanske hovedstad.

Tidligere har den polske angriber været sat i forbindelse med kongeklubben, Real Madrid. Ifølge det spanske sportsmagasin, “El Chiringuito TV”, skulle det i denne omgang dog ikke være Los Blancos, som har fanget den målfarlige angribers opmærksomhed. Lewandowski vender i stedet øjnene mod den evige rival fra Atlético Madrid, fordi han har indset, at Real Madrid i stedet kigger efter andre angribere.

Rygterne forlyder, at Real Madrid frem mod sommerens transfervindue skulle være mere lune på Erling Haaland og Kylian Mbappé.

Som det fremgik her på siden under mandagens internationale rygter, udløber Robert Lewandowskis kontrakt med Bayern München først i 2023, men i øjeblikket er der ingen forhandlinger om en kontraktforlængelse.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder