Malte Storm Madsen

Bænket Daramy: Jeg vil bare gerne spille

Siden sommerskiftet fra FCK i sommervinduet til Ajax er det ikke blevet til meget spilletid for den unge danske angriber, Mohamed Daramy, som ikke er tilfreds med situationen.
Efter kun ni kampe og ét mål i indeværende sæson håber danskeren på flere minutter i den hollandske hovedstadsklub. Til klubbens hjemmeside udtaler han, at han ønsker at vise sit værd, selvom der er kamp om pladserne:

- Jeg vil ikke bare sidde på bænken. Ingen vil sidde på bænken. Kaptajnen (Dusan Tadic, red.) spiller min position, men jeg vil stadig spille og vise, hvad jeg kan.

- Jeg er en tålmodig fyr. Nogle gange er jeg skuffet, men det hjælper ikke, for det ændrer ikke noget. Jeg må være tålmodig og vente, indtil træneren har brug for mig, for det kan ske når som helst, og så skal jeg være skarp.

Den hurtige angriber som endnu ikke har været på grønsværen i 2022 i Æresdivisionen, forklarer at det har været svært at skulle vende sig til andetholdskampe i det hollandske:

- Det er selvfølgelig altid svært at gå fra første- til andetholdet, men det er spilletid, og jeg gør mit bedste og giver alt hver gang, for det er også vigtigt.

Daramy forholder sig alligevel ydmyg, og tager de minutter han kan:

- Jeg vil bare gerne spille, og hvis jeg ikke kan spille på førsteholdet, så er det godt at få nogle minutter i benene på et godt Jong Ajax-hold, som også spiller for at vinde.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER