Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Stefan Lindahl

Milano-klubber kigger på forsvarsprofil - Torino forsøger at forlænge

Serie A-klubben Torino arbejder på at forlænge med klubbens defensive profil Bremer, som er på ønskelisten hos de to Milano-klubber AC Milan og Inter
Den brasilianske Torino-forsvarsspiller Bremer har den seneste måneds tid været på blokken hos de to Milano-klubber AC Milan og Inter. Det har fået Torino til at forsøge på at forlænge stopperens kontrakt, som udløber i sommeren 2023. Det meddeler Tuttosport.

Begge Milano-klubber har fået at vide, at Bremer koster 225 mio. kroner, hvis de vil købe ham i indeværende transfervindue, hvilket de to klubber ikke vil imødekomme. Derfor kan de vente til sommer, hvor Torino kan blive nødt til at sænke prisen på spilleren, hvis de ikke vil miste ham gratis i sommeren 2023.

Torino har tidligere fået et kontrakttilbud afvist af Bremer, og derfor har klubben sammensat et nyt tilbud, hvor brasilianeren vil modtage 13 mio. kroner om året i løn. Det svarer til en fordobling i forhold til Bremers nuværende løn.

24-årige Bremer har været Torino-spiller siden sommeren 2018, hvor han kom til fra Atlético Mineiro i hjemlandet Brasilien. Forsvarsprofilen har siden da spillet 96 kampe for Serie A-klubben.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER