Fodbold nyheder

Medie: Bayern München henter stortalent i FCM

Af Philip Dar

15-årige Jonathan Asp Jensen er, efter alt at dømme, på vej til den tyske storklub.

Article image

Om to dage fylder Jonathan Asp Jensen 16 år, og denne dag kan han meget vel komme til at fejre med en kontraktunderskrivelse med selveste Bayern München. Tipsbladet skriver nemlig onsdag, at FC Midtjylland er tæt på et stort salg af den blot 15-årige Jonathan Asp Jensen, som altså fylder 16 år om to dage. Ifølge Tipsbladet, har alle europas storklubber haft den unge dansker i kikkerten, men det ender altså med at blive Bayern München, som løber med den unge danskers signatur.


Det er ikke længere kutyme i det midtjyske, at de største talenter sælges før debuten på Superliga-mandskabet. Dette gjorde man for år tilbage, da økonomien og renomméet i klubben ikke var som i dag. Derfor er det en atypisk handel for FCM, men afslører samtidig, at unge Asp Jensen har været en eftertragtet herre ude i Europa.

Jonathan Asp Jensen står noteret for fire U16-landskampe med tre mål til følge, og han karakteriseres, af klubben, som en boks-til-boks midtbanespiller, som altså nu får chancen som den første dansker i Bayern München siden Pierre-Emile Højbjerg.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik