Kasper Leif Pedersen

Simon Kjær kåret som årets fodboldspiller

Ærerne til danskeren bliver ved...
Landsholdsspilleren Simon Kjær har haft sig et indholdsrigt 2021. Den 32-årige forsvarsspiller, var blandt de 30 spillere, som blev nomineret til Ballon d'Or. Her løb danskeren med titlen som verdens 18.-bedste fodboldspiller i 2021-dog kan landsholdskaptajnen skrive endnu en hæder på sin liste.

Den britiske avis The Guardian har nemlig kåret ham til 'årets fodboldspiller'. Avisen skriver, at prisen er en pris, der gives til en spiller, der har gjort noget bemærkelsesværdigt, hvad enten det er ved at overvinde modgang, hjælpe andre eller sætte et sportsligt eksempel, ved at handle med enestående ærlighed.

Under EM-slutrunden i sommer fik Kjær noget af en oplevelse, da hans holdkammerat og ven Christian Eriksen faldt om med hjertestop i Parken. Her løb anføreren hen til Eriksen selv, og startede en HLR-procedure, der i sidste ende hjalp med at redde hans liv. Alt dette imens, at Kjær også trøstede Eriksens kæreste, som var i uforklarlig og svær situation. Denne oplevelse har han kommenteret om til The Guardian:

- Det var vores ven. Ikke en kollega, en ven. Det gjorde det så meget mere intenst, og det vi gjorde, var instinktivt. Jeg tror ikke på, at du kan forberede dig på noget ligende. Jeg ved for mit eget vedkommende, at jeg ikke vil have været i stand til at gøre noget af det her, uden mit hold ved min side, siger den tidligere Sevilla-spiller.

Simon Kjær har siden november måned været ude med en ledbåndsskade, men forventes snart tilbage på grønsværen for den italienske storklub AC Milan.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER