Fodbold nyheder

Torsdagens engelske rygter

Af Philip Dar

Her følger dagens engelske rygter.

Article image

Manchester City vil vente til sommer med at hente en angriber til klubben. Manchester-klubben er stadig interesseret i Tottenhams engelske angriber Harry Kane og har samtidig Erling Braut Haaland blandt ønskespillerne. (ESPN)

Newcastle United håber på at hente Atletico Madrids engelske højreback Kieran Trippier næste uge. Efter en skade til klubbens engelske angriber Callum Wilson, vil Newcastle også forsøge at hente en angriber til januar. (Telegraph)

Chelsea har spurgt ind til AC Milans franske venstreback Theo Hernandez. AC Milan vil ikke overveje bud på mindre end 446 millioner kroner. (Tuttosport, via Football Italia)

Wolfburgs franskmand Maxence Lacroix, Fenerbaches ungarnske Attila Szalai og Sevillas franskmand Jules Kounde, er alle på Chelseas ønskeliste over potentielle indkøb til det centrale forsvar. (Express)

Manchester Uniteds midlertidige manager Ralf Rangnick har fortalt den engelske målmand Dean Henderson, at han ikke vil forlade klubben til januar. Tottenham holder øje med den 24-åriges situation. (Manchester Evening News)

Manchester United er trådt ind i kampen om Leeds´ brasilianske offensivspiller Raphinha. (Fichajes, via Manchester Evening News)

Tottenham-keeper Hugo Lloris er åben over for et skifte tilbage til sin tidligere klub, Nice, når hans Spurs-kontrakt udløber til sommer. (Foot Mercato, via Mail)

Liverpool og Newcastle er interesseret i Olympiakos´ 20-årige angriber Aguibou Camara. (Footmercato)

Manchester Uniteds midlertidige manager Ralf Rangnick kan indlede jagten på Barcelonas 22-årige uruguayanske forsvarsspiller Ronald Araujo, som kan hentes for 265 millioner kroner. (El Nacional)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik