Emre Arslan

Officielt: Sergio Aguero stopper karrieren

Onsdag meddelte Sergio Aguero, at han stopper karrieren som følge af sine hjerteproblemer, der blev opdaget i slutningen af oktober.
I slutningen af oktober udgik Sergio Aguero med smerter i brystet i forbindelse med FC Barcelonas kamp mod Alaves.

Han er efterfølgende blevet undersøgt, hvor det har vist sig, at han lider af en hjerterytmeforstyrrelse, hvilket nu har tvunget argentineren til at stoppe karrieren.

Det meddelelte en tydeligt følelsesladet Aguero ved et pressemøde på Camp Nou onsdag formiddag, hvor klubbens præsident Joan Laporta også var til stede. Det samme var Agueros tidligere træner Pep Guardiola samt flere af hans FC Barcelona holdkammerater.

Aguero kom til FC Barcelona i sommer, hvor han kun nåede at spille fem kampe for klubben, med en enkelt scoring som kom i El Clasico nederlaget på 2-1.

Aguero vil nok mest blive husket for succesen i Manchester City, hvor han spillede fra 2011 til 2021 og spillede 390 kampe, scorede 260 mål og lagde op til 73 mål. Det gør ham ikke blot til den mest scorende i klubbens historie, men også den mest scorende udlændinge i Premier Leagues historie.

Specielt scoringen til 3-2 dybt inde i tillægstiden mod QPR sikrede ham legendestatus i den engelske klub, da han sikrede det første mesterskab siden 1968 til klubben og nok et øjeblik man aldrig vil glemme i den engelske fodboldhistorie.

Sergio Aguero vandt fem engelske mesterskaber, én FA Cup, seks engelske ligacup-trofæer hos Manchester City.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER