Tyskland: Bundesligaen
FT
0 - 6
(0 - 6)
Gladbach
Freiburg
M. Eggestein (2), K. Schade (5), P. Lienhart (12), N. Höfler (19), L. Höler (25), N. Schlotterbeck (37)
Asbjørn Steffensen

Kæmpe kollaps: 6-0 efter bare 37 minutter i Bundesliga-opgør

Freiburg skabte noget af overraskelse søndag aften, da de lammetævede Borussia Mönchengladbach på udebane.
Freiburg har været en af de store positive overraskelser denne sæson i den tyske Bundesliga. Klubben fra det sydlige Tyskland rodede i sidste sæson rundt i midten af tabellen, men ligger i skrivende stund på fjerdepladsen, der giver direkte adgang til Champions League.

Freiburg har denne sæson blandt andet andet vundet over både Dortmund og RB Leipzig, men det mest overraskende resultat kom dog søndag aften, da de gæstede ligarivalerne fra Borussia Mönchengladbach.

Udeholdet åbnede scoringen efter blot to minutter, og derfra så de sig ikke tilbage. Efter 12 minutters spil stod der 3-0 til Freiburg, der var utrolig farlige på dødbodle og indlæg.

Mönchengladbach lignede kegler i en træningsøvelse og Freiburg skruede ikke ned for tempoet. Målene blev ved med at hagle ind bag den schweiziske landsholdsmålmand, Yann Sommer, og efter 37 minutter stod 0-6 på måltavlen.

De sidste 45 minutter forløb begivenhedsløst, og Freiburg kunne tage hjem med tre sikre point og et meget overraskende udebane-resultat i bagagen.

Du kan se alle målene fra den vanvittige kamp i videoen ovenfor.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER