Asbjørn Steffensen

Rangnicks ønskeliste i Manchester United

Den nyudpegede manager i Manchester United har primært øjnene rettet mod Bundesligaen, når han skal forstærke truppen.
Ralph Rangnick var ikke blandt bookmakernes favoritter til overtage managersædet i Manchester United. Ikke desto mindre var det den erfarne tysker, der i starten af ugen blev præsenteret som ny midlertidig manager hos de 13-dobbelte Premier League-vindere indtil slutningen af sæsonen, hvorefter han skal fungere som konsulent i klubben.

Den 63-årige tysker skal have rettet op på en masse ting, men har ikke så meget tid at gøre med. Derfor skal der handles hurtigt - bogstaveligt talt.

Rangnick har en liste over spillere, han vil have hentet til klubben i januar. Det skriver den engelske avis Daily Mail. Fælles for de spillerne på listen er, at de har eller har haft deres daglige gang i Bundesligaen, som den nye Red Devils-manager har stor erfaring med.

Erling Håland, Borussia Dortmund:
Rangnick er venner med den norske bombers far og agent, Alf-Inge Håland, og var ansat i RB Salzburg, da man hentede angriberen fra Molde i Norge. Parterne kender altså til hinanden, og det kan være udslagsgivende, når monster-talentet snart skal vælge ny klub.

Timo Werner, Chelsea:
Den tyske træner vil hente sin tidligere spiller, fra da han var RB Leipzig-træner, til Manchester United, efter hans midlertidige manager-periode udløber til sommer. Werner har ikke for alvor fundet formen i Chelsea siden sin ankomst i fjor. Måske han kan finde tilbage til sine rødder under manageren, han første gang blomstrede under.

Amadou Haidara, RB Leipzig:
Midtbanespilleren fra Mali er også en af de profiler fra Bundesligaen, Rangnick vil lokke til Old Trafford. Manchester United sender efter sigende spejdere ud til RB Leipzigs kamp mod Union Berlin denne fredag, for at se nærmere på den 23-årige midtbanespiller.

Christopher Nkunku, RB Leipzig:
Den offensive Leipzig-profil har været fremragende indtil videre denne sæson, hvor det er blevet til 13 mål og 9 assists i 20 kampe. Hans gode præstationer har gjort ham populær i flere store klubber - blandt andet Rangnicks Manchester United.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER