Fodbold nyheder

Julemanden José Mourinho

Af Daniel Fisker

GiveMeSport har samlet tre historier gavmilde José Mourinho, som forkæler sine spillere og holder sine løfter.

Article image

Søndag aften kom det 18-årige AS Roma-talent Felix Afena-Gyan på banen og blev dagens mand i skysovs, da den italienske hovedstadsklub besøgte Genoa. Der stod 0-0, da den unge angriber kom på banen, men han tog sagen i egen hånd og scorede to mål.

Hans jubelscene bestod i at løbe ud til José Mourinho og sagde noget til ham. Den portugisiske træner løftede senere sløret for, hvad den korte samtale drejede sig om. Afena-Gyan ville minde sin træner om et løfte, han forinden havde givet ham.

- Jeg havde lovet at købe Felix de sko, han rigtig godt kunne lide. De var virkelig dyre – de kostede 6.000 kroner – så han løb over til mig og sagde, at jeg ikke måtte glemme det, udtaler José Mourinho ifølge GiveMeSport.

Som sagt så gjort. Den unge angriber fik de Balenciaga-sko, han havde drømt om. Det er dog langtfra første gang, at Mourinho har belønnet en spiller for at være pligtopfyldende. Da den karismatiske portugiser stod i spidsen for Tottenham, måtte han også frem med pengepungen.

Her havde han lovet venstrebacken Sergio Reguilón, som måske havde hjemve, en kølle spansk skinke, hvis han kunne forhindre Riyad Mahrez i at drible forbi ham, da ”The Spurs” tørnede sammen med Manchester City. Det lykkedes, og Tottenham vandt 2-0.

- Et løfte er et løfte.

- Det kostede mig 4.400 kroner, men jeg holder, hvad jeg lover.

Belønningstaktikken gjorde José Mourinho også brug af, da han stod i spidsen for Inter. Her havde angriberen Marko Arnautovic været uheldig at komme for sent, men da han senere begik den fejl, at komme alt for tidligt, stod Mourinho klar med sit ur.

- Vi var i Abu Dhabi i forbindelse med forsæsonen i 2009. Jeg sov over mig, da vi skulle have morgenmad. Forsinkelse nummer et, udtaler Marko Arnautovic ifølge GiveMeSport.

- Så var der et holdmøde. Hotellet var enormt, og mit værelse var på 75. etage. Jeg står og venter på elevatoren, og jeg trykkede og trykkede på knappen. Jeg havde stadigvæk syv minutter, så jeg var i god nok tid, men jeg nåede det alligevel ikke. Forsinkelse nummer to.

- Før vi skulle mødes til en kamp, skete det igen. Jeg tænkte, at han ville slå mig ihjel. Vi skændtes lidt, og jeg var ikke med i truppen den dag – jeg trænede alene.

- Tilbage i Milano troede jeg, at vi havde morgentræning, og jeg kom lige til tiden. Der var ingen biler på parkeringspladsen. Vi skulle rent faktisk træne om eftermiddagen den dag.

- Mourinho og hans trænerstab var der, og de begyndte at klappe og grine. Han sagde: ”Du er manden! Du kommer fem timer, før træningen begynder. Jeg elsker dig! Her, tag mit ur.

- Jeg har stadigvæk det ur derhjemme.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik