Fodbold nyheder

Lars Høgh om Christian Eriksen-tragedien

Af Torsten Brix

Den afdøde Lars Høgh husker tilbage i bogen "Der er antal på alt"...

Article image

- Christian og jeg har kendt hinanden i mange år, og vi har et ganske tæt bånd. Familiens hus i Odense ligger kun tre hundrede meter fra vores, og vi har tit kørt sammen til alt muligt. Vi har besøgt hinanden, spist middage sammen, vi snapchatter og taler tit i telefon, og vi kalder altid hinanden for Fyn. Hej Fyn, siger vi, og vi har berøringsflader på kryds og tværs. OB, Odense, landsholdet og så videre. Nu lå han der, og jeg var ikke et sekund i tvivl om alvoren. Det var aldeles rædselsfuldt, men jeg kunne kun observere.

Sådan husker Lars Høgh tilbage på sommerens EM-slutrunde og den forfærdelig ulykke, der ramte Christian Eriksen. ”Høgh’en” husker endvidere tilbage i bogen "Der er antal på alt":

- Jeg husker det som en tumultarisk blanding af panik, sorg, rædsel og magtesløshed, og vi gik bare rundt imellem hinanden og snakkede lidt og græd. Vi var i chok, og det stod stadigvæk tydeligt og klart for os, at han var ved at dø. Vi fik muligvis bulletiner om, at han havde været ved bevidsthed, og at hjertet slog, men det overbeviste ikke nogen om noget. Vi vidste i bund og grund ingenting.

- Jeg stødte på Simon Kjær et par gange, hvor jeg sagde, »Vi kan da ikke spille, mand, kan du spille?«. »Nej, jeg kan ikke spille«, sagde han. Jeg kan også huske, at Thomas Delaney og jeg på et tidspunkt bare stod og holdt hinanden i hånden og græd. Det var godt nok vildt.

Mere om Danmark

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik