Fodbold nyheder

Gode nyheder for FCK:
Rasmus Falk tilbage på græs

Af Kasper Leif Pedersen

F.C. Københavns midtbanespiller har været ude med skade det meste af sæsonen – men han kan snart se frem til at være tilbage.
Article image
Ritzau-Scanpix
F.C. Københavns Rasmus Falk har ikke været meget i aktion i denne sæson, da han siden august har siddet ude med en lårskade. Den 29-årige midtbanespiller har derfor kun optrådt seks gange for hovedstadsklubben i 3F Superligaen. Dog ser fremtiden lys ud for Falk, da det går fremad med skaden, og som derfor er begyndt stille og roligt at deltage i træningen igen. Det udtaler Falk sig om på FCK’s hjemmeside:


- Det er rart igen at føle sig som fodboldspiller. Det er altid frustrerende at sidde ude, når man mere end noget andet gerne vil spille og hjælpe holdet. Nu er der heldigvis for alvor fremgang at spore, og det er fedt at være lidt med sammen med drengene, siger Falk.

Hvornår man kan se Rasmus Falk på grønsværen igen er uklart, men danskeren selv håber på et comeback inden vinterpausen:

- Jeg vil selvfølgelig gerne i kamp igen så hurtigt som muligt, men det skal først være, når jeg er helt klar og kan bidrage for holdet. Hvornår det bliver, kan jeg stadig ikke sige, men jeg håber bestemt, at det bliver inden vi går på vinterpause, slutter Rasmus Falk.

Næste opgave for F.C. København er den 21. november hvor man møder AGF i Parken.



Mere om Rasmus Falk

Mere om FC København

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik