LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Derby della Capitale

To storbyhold, et stadion og et voldsomt had samt masser af historie…

Selvom Juventus, AC Milan og Inter klart er de klubber, der har vundet flest italienske mesterskaber, så er opgøret imellem SS Lazio og AS Roma den kamp i Serie A med mest had og historisk opgør.

Første ”Derby della Capitale” var i 1929, hvor Rodolfo Volk scorede kampens eneste mål. I de første 13 opgør tabte Roma ikke, og siden har de faktisk haft et overtag i statistikkerne for de indbyrdes opgør. Lazio fik ellers pyntet meget på dette i 1998, hvor de vandt over Roma hele fire gange, efter de blandt andet havde mødt hinanden i den italienske pokalturnering.

Finalen i netop den turnering vandt Lazio i 2013 over Roma efter et mål af Senad Lulic, men den mest kendte målscorer i kampene er Francesco Totti. Han scorede to mål i 2-2-opgør i starten af 2015, hvilket var Tottis Derby della Capitale nr. 40.

Af mere dramatiske episoder fortæller historien om Lazios Giorgio Chinaglia, der i 1970 krævede, at holdkammeraterne brændte deres spillertrøjer efter et nederlag til Roma eller Sergio Petrelli, der lavede det forbudte skifte imellem klubberne og måtte affyre et pistolskud fra sin terrasse for at skræmme utilfredse Roma-fans væk.

Værste episoden var dog i 1979, hvor en Lazio-fan døde under en kamp, da han blev ramt af fyrværkeri affyret fra den anden ende af stadion. Udover Petrelli så har spillere som Fulvio Bernardini, Attilio Ferraris, Arne Selmosson, Lionello Manfredonia, Sinisa Mihajlovic og Aleksandar Kolarov spillet for begge klubber.

Politiske symboler agerer en stor rolle i rivaliseringen mellem de to klubber, hvor Lazios tilhængere ofte udfører fascistiske tilråb, hyldester eller portrætterer fascistiske ledere. En af de mest makabre hændelser skete, da Lazio-ultras i sæsonen 1998-1999 producerede et 50 meter langt banner til deres ”Curva Nord” med skriften: ”Auschwitz er jeres by, ovnene er jeres huse”, henvendt til Roma-tilhængere og spillere.

Denne usmagelige optræden er blevet suppleret af flere angreb mod Roma-spillere, der var sorte eller af anden etnisk oprindelse. Mens Roma-tilhængerne ligeså ikke kan vaske deres hænder, efter racistiske tilråb og bannere med teksten ”Et hold af får, efterfulgt af hyrder”, hvilket retter sig mod Lazio mange tilhængere i landdistrikterne omkring Rom.

Tilbage i 1927 blev tre klubber; Roman, Alba-Audace og Fortitudo slået sammen til AS Roma, og de blev straks en trussel til SS Lazio, der var blevet grundlagt i 1900. Sammenlægningen blev startskuddet til den bitre rivalisering imellem de to klubber. Man siger generelt, at SS Lazio tilhører middelklasse-området Parioli fra den nordlige del af Rom, mens AS Roma er tættere tilknyttet til arbejderkvarteret omkring området Testaccio. Trods det store had har klubberne siden 1953 delt det olympiske stadion i Rom og her har været spillet mange legendariske Derby della Capitale…

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder