Philip Dar

Tirsdagens engelske rygter

Chelsea jagter deres tidligere stjerne, Newcastle overvejer Bruce´ afløser og Liverpool har Barcelona-kant i kikkerten.
Chelsea har afholdt uformelle forhandlinger med Real Madrid omkring et køb af deres tidligere spiller, Eden Hazard, men den spanske klub vil have den engelske højreback, Reece James, i bytte. (El Nacional)

Manchester United overvejer at hente Leicesters nigerianske midtbanespiller Wilfred Ndidi. (Fichajes)

Liverpool holder et skarpt øje på Ousmane Dembeles situation i Barcelona. Den 24-årige franskmand, som ikke har spillet siden EM 2020 på grund af en knæskade, har kontraktudløb i slutningen af sæsonen. (Mundo Deportivo)

Den tidligere Dortmund-træner Lucien Favre, samt den tidligere Chelsea-boss Frank Lampard, er to af navnene på listen over trænere, som de nye Newcastle-ejere overvejer som mulig erstatning for Steve Bruce på St. James´ Park. (Telegraph)

Arsenals franske angriber Alexandre Lacazette har ingen intentioner om at forlænge sin kontrakt med The Gunners, når den nuværende kontrakt udløber i slutningen af sæsonen. (Football.London)

Manchester United vil overveje at sælge engelske Jesse Lingard for 131 millioner kroner til januar, hvis han ikke underskriver en ny aftale med klubben inden hans nuværende aftale udløber næste sommer. (Sun)

Den engelske midtstopper Ben Davies tror stadigvæk på, at han har en fremtid hos Liverpool, selvom han endnu har sin Liverpool-debut til gode efter sit skifte i februar. Davies er i øjeblikket udlejet fra Liverpool til Sheffield United. (Liverpool Echo)

Spanske David Raya er glad i Brentford. Sådan lyder det fra Raya selv, selvom der er interesse for målmanden fra Arsenal og Everton. (Cadena Ser)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER