Stefan Lindahl

Inter-rivaler overvejer Brozovic

Hvis AC Milan ikke kan blive enige med Franck Kessie om en kontraktforlængelse, så overvejer milaneserne Inters midtbanespiller Marcelo Brozovic som erstatning.
Mere end en ting har de to Milano-klubber AC Milan og Inter til fælles. En af tingene er, at begge klubber næste sommer kan miste en midtbane-profil.

Hos AC Milan kan Franck Kessie gå på en fri transfer efter indeværende sæson, hvis de to parter ikke kan blive enige om en ny aftale. Hos Inter er det den kroatiske profil Marcelo Brozovic, som endnu ikke har accepteret et kontraktudspil.

AC Milan overvejer ifølge Corriere dello Sport at gå efter netop Brozovic, hvis Kessie forlader Milano-klubben. Med en sådan handel kan Milan gøre det, som Inter gjorde i sommeren 2020, da de snuppede Hakan Calhanoglu gratis i Milan.

28-årige Brozovic har spillet i Inter siden januar 2015. Han kostede Milans rivaler sammenlagt 61 mio. kroner, og har spillet 251 førsteholdskampe for de forsvarende italienske mestre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER