Fodbold nyheder

Fredagens engelske rygter

Af Daniel Fisker

Real Madrid kan igen være på udkig i Manchester United, mens Paris Saint-Germain i første omgang var interesserede i Liverpool-midtbanespilleren Jordan Henderson.

Article image

Real Madrid kan tænkes at genoplive interessen i Manchester United-angriberen Edinson Cavani, når januar-transfervinduet åbner. (El Nacional)


Den engelske midtbanespiller Kalvin Phillips er tæt på at underskrive en ny kontrakt med Leeds United. Der er ifølge Phillips’ agent en gensidig villighed til at få det til at ske. (Telegraph)

Donny van de Beek er parat til at forsøge at forlade Manchester United i januar – på grund af hans manglende spilletid i Old Trafford-klubben. (Mail)

Chelsea forhandler stadigvæk med Antonio Rüdiger om en ny kontrakt. (Fabrizio Romano)

Den tyske angriber Timo Werner vil genoverveje sin fremtid i Chelsea, hvis ikke han kan kæmpe sig tilbage i Thomas Tuchels startopstilling. Han kan tænkes at vende tilbage til Tyskland, når sæsonen er slut. (Telegraph)

Liverpool-manageren Jürgen Klopp er blandt kandidaterne til at overtage det efterhånden varme trænersæde i FC Barcelona. (Mirror)


Arsenal købte ganske vist en ny målmand i sommerens transfervindue, men det kan snart blive nødvendigt med endnu et målmandskøb. Bernd Leno pønser efter sigende på at forlade ”The Gunners” i januar. (Metro)

AC Milan er blevet tilbudt Alexandre Lacazette, som har kontraktudløb i Arsenal næste sommer. (Calciomercato)

Arsenal-angriberen Eddie Nketiah er interesseret i at forlade ”The Gunners”. Leeds United, Aston Villa og Brentford holde alle et vågent øje med den engelske U21-landsholdsspiller. (Ekrem Konur – via Twitter)

West Ham får måske en ny chance for at få fingrene i venstrebacken Luca Pellegrini, fordi den 22-årige italiener kæmper med at få spilletid i Juventus. (Calciomercato)

Den spanske kantspiller Adama Traoré har været sat i forbindelse med et skifte til Tottenham, men nu nærmer han sig en ny kontrakt med Wolverhampton. (Mail)

Liverpool-manageren Jürgen Klopp er interesseret i Bayer Leverkusens franske kantspiller Moussa Diaby. (Calciomercato)

Paris Saint-Germain var interesseret i Liverpool-midtbanespilleren Jordan Henderson, før den franske hovedstadsklub fik fingrene i Lionel Messi på en fri transfer fra FC Barcelona. (GiveMeSport)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik