LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
Stadio Giuseppe Meazza
FT
0 - 1
(0 - 0)
Inter
Real Madrid
Rodrygo (89)
Asbjørn Steffensen

Optakt: Inter – Real Madrid

Indkas.dk kigger frem onsdagens Champions League-brag i gruppe D, hvor de italienske mestre, Inter, får besøg af den spanske kongeklub, Real Madrid.
Kommentar:
Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at det var sidste års gruppespil, der finder sted i Champions Leagues gruppe D. Her mødte tre ud af fire klubber også hinanden i sidste års gruppespil - nemlig Real Madrid, Inter og Shaktar Donetsk. En sjov tilfældighed, der er med til at gøre Champions League både sjovt og charmerende. Onsdag aften brager de to vel nok største klubber i gruppen sammen, for at finde ud af, hvem der skal lægge bedst fra land i gruppe D.

Inter har efter deres overraskende italienske mesterskab i foråret - deres første i 11 år - været igennem en sommer, hvor de har sagt farvel til store profiler, men samtidig budt en del nye spillere velkommen. Klubbens største tab er uden tvivl belgiske Romelu Lukaku, der drog til sin hjerteklub, Chelsea. Belgieren efterlader et stort hul i Inters trup, der bliver svær at udfylde selv for en dygtig angriber af nytilkomne Edin Dzekos kaliber. Derudover er Achraf Hakimi røget til PSG efter at have imponeret stort på det italienske hold.

Træneren, Simone Inzaghi, er også ny, efter klubben sagde farvel til Antonio Conte til trods for at have sikret det italienske mesterskab. Inzaghi skal lære både klubben og spillerne at kende. Til trods for både ny træner og spillere er klubben kommet godt fra land i Serie A, hvor de har vundet to og stået en uafgjort i den nye sæson. Hvis de skal true Real Madrid, skal defensiven stå stabilt, som den ofte gør, og så skal de nye offensive kræfter i fællesskab åbne Real Madrids forholdsvis sårbare defensiv op.

Real Madrid har i sommerens transfervindue sagt farvel til deres ikoniske midterforsvars-duo, Raphael Varane og Sergio Ramos. Afskeden af de to profiler, og specielt sidstnævnte, er et kæmpe tab for klubben, da det har været synonymet på den stabilitet klubben har haft i specielt Champions League de sidste 10 år. Den nye Real Madrid-defensiv efterlader mange spørgsmål, som bliver spændende at se, hvordan tilbagevendte Carlo Ancelotti vil løse.

Det blev som bekendt, desværre for Real Madrid-fans, ikke denne sommer, at de hentede Kylian Mbappe til klubben, til trods for at have smidt et stort bud til slut i transfervinduet. I stedet må klubben nøjes med de spillere, de i forvejen rådede over, og har derudover hentet det franske supertalent Edouardo Camavinga, som scorede i sin debut i weekendens sejr over Celta Vigo. Offensiven er aldrende, men skal ikke undervurderes. Karim Benzema er giftigere end aldrig før, og Eden Hazard er igen skadesfri. Midtbanen er både solid, stabil og teknisk. Skal Real Madrid tilsnuske sig en udebanesejr i Milano, skal offensiven funkle ført an af Benzema, og derudover skal den nye forsvars-konstellation vise sit værd.

Karantæner og skader:
Inter:
Bastoni A. (Muskelskade)
Brazao G. (Knæskade)
Eriksen C. (Hjerteproblemer)
Sensi S. (Knæskade)

Real Madrid:
Alaba D. (Skade)
Bale G. (Lårskade)
Ceballos D. (Ankelskade)
Jovic L. (Maveproblemer)
Kroos T. (Lyskeskade)

Bud på kampens profil:
Karim Benzema scorede et hattrick i weekendens opgør mod Celta Vigo og virker generelt bare til at være i et stort spille-humør for tiden. Han udfører sin opgaver til punkt og prikke, og er altid at finde i feltet - en rigtig målræv. Hvis Real Madrid kan åbne Inters defensiv op med nogle hurtige kantspillere som Dominic Vinicius, kunne der blive plads til Benzema i feltet, og så ved man, han slår til.

Bud på kampens resultat:
Det bliver uden tvivl en jævnbyrdig affære, med et forhåbentligt fyædt Stadio Guiseppe Meazza i ryggen, vil Inter unægteligt være en forhåndsfavorit. Man skal dog aldrig undervurdere Real Madrid i Champions League, som de har vundet utallige gange - specielt i nyere tid. De nye ansigter, afsked med profiler hos begge mandskaber og nye trænere rejser nogle spørgsmål. Et bud herfra redaktionen bliver 2-2.

Kampen fløjtes igang onsdag aften klokken 21:00 på Stadio Guiseppe Meazza i Milano. Dommer er tyske Daniel Siebert, og kampen kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder