Onsdagens engelske rygter
Af Philip Sinkbæk Jensen
Liverpool og Jürgen Klopp lurer på at sprænge klubkassen på et kæmpekøb, men spændte også ben for sine egne transferplaner i sommer grundet salgsudfordringer. Herunder er onsdagens engelske rygter.

Ritzau-Scanpix |
Den 18-årige engelske Dortmund-midtbanespiller, Jude Bellingham, har hintet et skifte væk fra Preussen og hen mod Liverpool. Liverpool-manageren, Jürgen Klopp, er klar til at sætte transferrekord for Liverpool og købe Bellingham sin gamle klub. (Star)
Liverpool er også sat i forbindelse med den 27-årige nigerianske Genk-angriber, Paul Onuach, som Genks belgiske sportsdirektør beder Liverpool om at købe. (Mirror)
Chelsea vil fortsat holde øje med den 22-årige franske Sevilla-forsvarsspiller, Joules Koundé, og dermed forsøge sig i vintertransfervinduet i januar, da handlen glippede denne sommer. (Evening Standard)
Chelsea kan potentielt rykke på den lovende Monaco-midtbanespiller, Aurelien Tchouameni, til næste sommer. Den 21-årige franskmand har været på blokken i Chelsea i længere tid, men ’the Blues’ mente, at Tchouameni kunne få mere erfaring med et år mere i Ligue 1. (The Athletic)
Arsenal har afvist et bud fra Galatasaray på den 29-årige ægyptiske midtbanespiller, Mohamed Elneny. (Sky Sports)
Manchester United kan sandsynligvis have frit lejde til at tilknytte West Hams engelske landsholdsmidtbanespiller, Declan Rice, allerede næste sommer, da den 22-årige englænder ikke længere indgår i Chelseas transferplaner. (Mirror)
Liverpools tidligere udfordringer med at sælge den 29-årige schweiziske kantspiller, Xherdan Shaqiri, og den 26-årige belgiske angriber, Divock Origi, kostede Merseyside-mandskabet chance for at tilknytte den 22-årige zambiske RB Salzburg-angriber, Patson Daka, der endte i Leicester i stedet for. (Here We Go Podcast via Express)
Arsenals glemte 23-årige græske forsvarsspiller, Konstantinos Mavropanos, kan være nødsaget til at skrive en permanent aftale med Stuttgart, hvor han efter to lejeophold ønsker at spille. (Bild via Star)