England: Premier League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Wolverhampton
Manchester U
M. Greenwood (80)
Asbjørn Steffensen

Greenwood sikrer Manchester United sejren over Wolves

Mason Greenwood og Manchester United stjal sejren til sidst i kampen mod Wolverhampton.
Det var et Wolverhampton-mandskab, der havde tabt deres første to kampe i sæsonen med 1-0, der søndag tog imod Manchester United. Det dårlige mønster skulle dog vise sig at fortsætte for Wolves.

I første halvleg var hjemmeholdet godt med i kampen, og fik trykket af mod David De Gea i Manchester Uniteds mål. Mexicanske Raul Jimenez havde specielt to meget store chancer for at sende hjemmeholdet i front.

Joao Moutinho fik også en gylden mulighed midt i første halvleg for at score, men heller ikke han formåede at få netmaskerne til at blafre.

Kort inden halvleg fik Bruno Fernandes så bolden i nettet, men portugiserens forsøg blev korrekt dømt for offside, og dermed var det målløst efter 45 minutter.

I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet beskydningen af De Geas mål, men kunne ikke finde vej ind over stregen. Roman Saiss havde med tyve minutter igen en stor dobbelt-chance, men bolden ville bare ikke ind.

Med ti minutter igen fik Mason Greenwood bolden i højre side. Efter nogle flotte driblinger fik han sat modstanderen af og trykkede af mod mål. Hans forsøg sneg sig under målmanden og i mål til stor glæde for talentet.

Flere mål kom der ikke og Manchester United tager de tre point, mens Wolves for tredje kamp i træk må gå skuffede fra banen efter et 1-0-nederlag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER