Anders Bjørn

Tottenham-lettelse - Kane forsikrer: Jeg BLIVER

Harry Kane har i dag bekræftet, at han ingen steder skal denne sommer, og at Spurs dermed kan nyde gavn af angriberen i minimum endnu en sæson.
Transfersagaen om Harry Kane kan for denne omgang blive stedt til hvile. Tottenhams helt store stjerne har i dag langt om længe meldt ud, at han bliver i Nordlondon i denne omgang, på trods af massiv interesse fra Manchester City.

- Det var fantastisk at se modtagelsen fra Tottenham-fansene i søndags og læse nogle af de støttende beskeder, som jeg har fået de seneste uger.

- Jeg bliver i Tottenham denne sommer og vil være 100 procent fokuseret på at hjælpe holdet til at opnå succes, skriver Kane på Twitter.



Især en person har allerede tilkendegivet sin glæde over Kanes beslutning. Dette er Tottenhams nye træner Nuno Espirito Santo, som i sine to første PL-kampe har hentet to sejre. Han har således reageret forud for torsdagens Conference League-opgør mod Pacos Ferreira.

- Det er gode nyheder, fantastiske nyheder for alle, sagde Nuno og fortsatte:

- Nu er det afsluttet. Harry kommer til at blive hos os. Han har knoklet i dag. Han kan komme i spil til kampen mod Pacos Ferreira. Som jeg sagde er det fantastisk nyt for alle.

- Vi er alle meget glade. Han er en af verdens bedste spillere.

Tottenham tabte første kamp mod Pacos Ferreira med 1-0, og derfor kan Kanes evner være kærkomne i returopgøret.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER