Daniel Fisker

Torsdagens internationale rygter

Gareth Bale er igen i kridthuset i Real Madrid, mens FC Barcelona vil forsøge at rejse kapital ved at sælge tre spillere.
Gareth Bale er tilbage i kridthuset i Real Madrid, hvor den 32-årige waliser er blevet genforenet med Carlo Ancelotti. Den forhenværende Real Madrid-træner Zinedine Zidane havde tilsyneladende ikke den store tiltro til Bale. (Marca)

Juventus slog flere topklubber i jagten på Santos-talentet Kaio Jorge, som ”Den Gamle Dame” fik til spotpris – 22 millioner kroner plus 7,5 millioner kroner i bonusser. (Goal)

Den tidligere angrebsstjerne Demba Ba har forladt den schweiziske klub Lugano, som han kun nåede at spille 48 minutter for. (Talksport)

FC Barcelona håber på at kunne rejse 1,5 milliard kroner ved at sælge Samuel Umtiti, Philippe Coutinho og Miralem Pjanic. (Goal)

Bayern München er ivrige efter at købe endnu en forsvarsspiller, inden transfervinduet lukker. Den sydtyske storklub er i den forbindelse ivrige efter at få fingrene i Paris Saint-Germain-forsvareren Thilo Kehrer. (L’Equipe)

Inter har ganske vist købt Edin Dzeko som erstatning for Romelu Lukaku, men Milano-klubben prioriterer efter sigende også at købe endnu en angriber. Atalanta-angriberen Duvan Zapata er et oplagt bud. (ESPN)

Atletico Madrid og Atalanta er interesserede i Lorient-angriberen Terem Moffi. (Foot Mercato)

Pedro kan være på vej fra AS Roma til SS Lazio, hvor Maurizio Sarri er på udkig efter en kantspiller. (Gazzetta dello Sport)

RB Leipzig-anføreren Marcel Sabitzer er interesseret i at forlade ”Die Roten Bullen”. Bayern München er den mest oplagte destination, mens AS Roma og AC Milan også er inde i billedet. (Sport Bild)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER