Philip Dar

Torsdagens internationale rygter

Her følger dagens internationale rygter.
Inter forventes at vende tilbage til Chelsea med et forhøjet modbud på 959 millioner kroner for den 28-årige belgiske angriber Romelu Lukaku, efter at have afvist Chelseas oprindelige bud på 741,5 millioner kroner. Derudover tilbød Chelsea også den spanske forsvarsspiller Marcos Alonso som en del af handlen. (Mail)

Jack Grealishs forestående skifte til Manchester City kan betyde, at Bernardo Silva forlader klubben. Barcelona og Atletico Madrid er interesserede i den 26-årige portugisiske midtbanespiller. (Mundo Deportivo)

Atalanta vil, i løbet af weekenden, forhandle en aftale på plads med Chelsea om den engelske angriber Tammy Abraham. (Gianluca di Marzo)

Paul Pogba vil starte sæsonen med Manchester United, men vil tage en beslutning omkring sin fremtid før transfervinduets lukning. PSG er stadig interesseret i den 28-årige franske midtbanespiller. (Telegraph)

Lionel Messi forventes at underskrive en ny aftale med Barcelona senere på ugen. Den 34-åriges tidligere aftale udløb sidste måned, men den argentinske angriber har verbalt indvilliget i at underskrive en ny kontrakt som indeholder en halvering af argentinerens løn. (Sky Sports)

Liverpools schweiziske kantspiller Xherdan Shaqiri tiltrækker stor interesse fra Serie A-klubben Lazio, efter Shaqiri skulle have fortalt Liverpool-ledelsen om sit ønske om et skifte væk fra klubben. (Corriere dello Sport)

Atletico Madrids midtbanespiller Saul Niguez´ agent forsøger at sende Saul til Liverpool. Dog er Liverpool usikker på, om den 26-årige spanske landsholdsspiller ønsker et skifte til Anfield. (CaughtOffside)

Den tyske midtbanespiller Joshua Kimmich har underskrevet en ny femårig aftale med de tyske mestre, Bayern München. (Bild)

Den østrigske midtbanespiller Marcel Sabitzers nuværende aftale med RB Leipzig udløber i 2022, og den 27-årige, som har været sat i forbindelse med Bayern München, har meddelt klubben, at han ikke ønsker at forlænge aftalen. (Goal)

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER