Jonathan Kjær Troelsen

Tirsdagens internationale rygter

Meget tyder på, at fodboldens to største stjerner fortsætter i deres nuværende klubber forud for næste sæson.
Juventus er parate til at sælge Aaron Ramsey denne sommer, da klubben mest af alt ser ham som en spiller, der er i overskud. (Gazzetta dello Sport)

Romelu Lukaku er glad i Inter, og han vil blive i klubben denne sommer på trods af interesse fra blandt andre Chelsea. (Express)

Juventus har fortalt Cristiano Ronaldo, at de forventer, at han også er Juventus-spiller i den kommende sæson. 36-årige Ronaldo har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med storklubben og har været rygtet andetsteds hen. (Sky Sports)

Barcelona venter stadig på, at der er klubber, som konkret henvender sig om Antoine Griezmann, som klubben er klar til at sælge. (Marca)

Rangers missede i første omgang transferkampen om Santiago Moreno, men nu er hans forventede skifte til Portland Timbers gået i vasken. Derfor har Rangers fået en ny chance i kampen om den 21-årige kantspiller fra America de Cali. (Daily Record)

Juventus er i forhandling med den 18-årige angriber Kaio Jorge fra Santos. Jorges kontrakt med Santos udløber til vinter, så på det tidspunkt kan han skifte gratis til Juventus. Jorge har selv afvist Porto, som egentlig havde fået sit bud på ham accepteret med sigte på et sommerskifte. (Goal)

Barcelona håber på, at de kan offentliggøre Lionel Messis forventede kontraktforlængelse i den første uge i august. (Talksport)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER