Niels Nedergaard

Officielt: Everton henter gratis Townsend

Everton har forstærket sig med Andros Townsend, der kommer til klubben på en fri transfer efter at have tørnet ud for Crystal Palace. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Oprustningen frem mod den nye sæson er i fuld gang hos Everton, der i sidste sæson skuffede en smule og indfriede ikke forventningerne, som der var til dem før sæsonen.

Nu prøver ”The Toffees” dog igen og opruster på ny. Først hyrede klubben Rafael Benitez som ny manager i klubben, og nu har Everton så sommerens første forstærkning på plads.

Der er tale om den 33-årige Andros Townsend, der har stor erfaring fra Premier League og senest tørnede ud for Crystal Palace, inden hans kontrakt efter sidste sæson udløb.

Everton har hentet Townsend på en fri transfer, og han glæder sig til at skulle spille i den blå trøje fremover.

- Jeg tror, alle ved, hvad Everton er. Det er kæmpe klub, der er meget ambitiøs. Det er en klub, som har prøvet at komme tilbage, hvor den hører hjemme i Europa og andre steder. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe klubben med at opnå det, siger Andros Townsend til klubbens hjemmeside.

Everton oplyser, at Townsend er blevet udstyret med en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023. Han har tidligere optrådt for klubber som Crystal Palace, Tottenham og Newcastle.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER