Jonathan Kjær Troelsen

Officielt: PSG henter Donnarumma

Paris Saint-Germain er blevet en profil rigere. Onsdag aften er EM’s bedste spiller blevet præsenteret i klubben.
Onsdag aften er det blevet officielt at den italienske målmand Gianluigi Donnarumma skifter til Paris Saint-Germain. Den 22-årige målmand skifter til klubben på en fri transfer, efter hans kontrakt med AC Milan var udløbet. Foreløbigt gælder kontrakten med PSG frem til sommeren 2026.

- Jeg er meget glad for at være en del af denne enorme klub. Jeg føler mig klar til at begynde på en ny udfordring og fortsætte med at vokse her. Med Paris vil jeg vinde så meget som muligt og bringe glæde til fansene, siger Donnarumma til klubbens hjemmeside.

Gianluigi Donnarumma var en del af det italienske landshold, som vandt EM i søndags efter en dramatisk straffesparksafgørelse mod England. Her blev Donnarumma den helt store helt, da han stod bag to straffesparksredninger. Efter turneringen blev han også udvalgt til at være en del af det officielle All Star-hold, mens han også blev kåret som EM's bedste spiller.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER