Daniel Fisker

Torsdagens internationale rygter

Den ansvarlige for Paris Saint-Germains hjemmeside var tilsyneladende for hurtig på tasterne, da han præsenterede Sergio Ramos, mens der er godt gang i kontraktforhandlingerne i AC Milan.
Paris Saint-Germain kom tilsyneladende til at præsentere Sergio Ramos for hurtigt. Der dukkede i hvert fald en præsentationsartikel op på den franske hovedstadsklubs hjemmeside. Præsentationen blev dog slettet igen efter få minutter. Det skulle dog kun være et spørgsmål om timer, før den forhenværende Real Madrid-forsvarsgeneral officielt bliver præsenteret. (Goal)

RB Leipzig-midtbanespilleren Marcel Sabitzer kan tænkes at forlade Bundesliga-klubben til spotpris. Den 27-årige østriger har taget hul på det sidste år af sin kontrakt og kan derfor købes for 148 millioner kroner. (90 Min)

Inter kommer ikke til at lade flere spillere forlade klubben, efter Achraf Hakimi blev købt for 521 millioner kroner af Paris Saint-Germain. (ESPN)

Paris Saint-Germain forsøger i øjeblikket at lokke Lazio-angriberen Joaquin Correa til Parc des Princes. Den 26-årige argentiner vil koste i omegnen af 335 millioner kroner. (Le10 Sport)

Bayern München-træneren Julian Nagelsmann understreger, at den ombejlede midtbanespiller Leon Goretzka er vigtig for klubben. Nagelsmann vil således nyde at arbejde sammen med den 26-årige tysker i mange år. (Goal)

Det bliver Lazio, som får fingrene i den albanske højreback Elseid Hysaj, der har været arbejdsløs, siden han forlod Napoli efter sit kontraktudløb den 1. juli. (Calciomercato)

AC Milan kommer til at give midtbanespilleren Franck Kessie et forbedret kontrakttilbud. Den 24-årige ivorianer, som endnu ikke har forlænget sin kontrakt, har kontraktudløb i sommeren 2022. (Gazzetta dello Sport)

AC Milan-højrebacken Davide Calabria har indvilliget i at underskrive en ny kontrakt, som kommer til at strække sig til 2025. (Football Italia)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER