Daniel Fisker

Fredagens internationale rygter

Mikkel Damsgaard er på blokken i AC Milan, mens Sergio Ramos kan være på vej til Paris Saint-Germain.
Mikkel Damsgaard – eller Damsinho – har haft en fremragende EM-slutrunde, og nu overvejer AC Milan at købe den 22-årige dansker, som Sampdoria forlanger mellem 223 millioner kroner og 372 millioner kroner for. (Gazzetta dello Sport)

Paris Saint-Germain befinder sig i øjeblikket i fremskredne forhandlinger med Sergio Ramos, som kan skifte til den franske hovedstadsklub på en fri transfer, fordi han torsdag havde kontraktudløb med Real Madrid. (ESPN)

Juventus har ikke hørt fra Cristiano Ronaldo, at han ønsker at forlade klubben, hvis man skal tro Juventus-direktøren Federico Cherubini. (Goal)

FC Barcelona håber på at kunne gennemføre salget af venstrebacken Junior Firpo i denne uge, mens der også forhandles om at udleje Miralem Pjanic til en af den bosniske midtbanespilleres bejlere. (Sport)

Både Real Madrid og FC Barcelona er interesserede i den italienske venstreback Leonardo Spinazzola, som spiller i AS Roma og på det italienske landshold, hvor han har spillet en fremragende EM-slutrunde. (Calciomercato)

Sassuolo-kantspilleren Jeremie Boga rygtes til en håndfuld klubber: Marseille, Lille og Olympique Lyon. Nu er listen af bejlere blevet udbygget med Atalanta og Nice. (Le10 Sport)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER