Philip Sinkbæk Jensen

Onsdagens internationale rygter

Granit Xhaka får fornyet interesse i Serie A, FC Barcelona sælger ud for at begrænse lønudgifter og Otavio er snart Liverpool-spiller. Herunder er et overblik over onsdagens internationale rygter.
Juventus forventer at den 36-årige portugisiske angriber, Cristiano Ronaldo, snarligt tager en beslutning omkring sin fremtid i Torino-klubben ovenpå Portugals exit i EM-turneringen. Den femdobbelte Ballon d’Or-vinders kontrakt i Juventus udløber til sommeren 2022. (Tuttosport)

Juventus er gået med i kampen omkring underskriften fra Arsenals 28-årige schweiziske midtbanespiller, Granit Xhaka. Roma og Jose Mourinho har ellers været tæt på at hente den schweiziske landsholdsanfører til Serie A. (Calciomercato)

Crystal Palace, Southampton og Norwich øjner alle en potentiel transfer i 29-årige Thomas Delaney, der er kontrakt udløb i Borussia Dortmund i sommeren 2022. (Sky Sports Germany)

Chelsea er interesseret i at tilknytte FC Barcelonas 31-årige bosniske midtbanespiller, Miralem Pjanic, allerede denne sommer. Pjanic skiftede fra Juventus til FC Barcelona for blot 12 måneder siden, men da catalanerne skal have nedjusteret sine lønudgifter betydeligt, så må klubben slippe Pjanic. (Sun)

Manchester United har skiftet mening omkring at hente FC Barcelonas 24-årige franske kantspiller, Ousmane Dembélé, efter at franskmanden pådrog sig endnu en skade under EM, der holder ham ude til oktober. (Mirror)

Leeds ser ud til at gennemføre købet af FC Barcelonas 24-årige spanske U21-backspiller, Junior Firpo, efter at Leeds har vundet handlen blandt flere Premier League- og Serie A-klubber, der også ønskede at tilknytte Firpo. (Goal)

Liverpool er i avanceret dialog med Porto omkring den 25-årige brasilianske midtbanespiller, Otavio, eftersom at Liverpool søger efter en erstatning til Georginio Wijnaldum (Express)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER