Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

PSV henter Chelsea-spiller

Efter fem år på udlån skifter hollænderen nu permanent væk fra Chelsea.

Chelsea hentede tilbage i 2013 Marco van Ginkel i Vitesse for 70 millioner kroner. Hollænderen blev dog aldrig en succes i det engelske, og efter fem sæsoner med udlån til diverse klubber skifter den 28-årige midtbanespiller nu hjem til hjemlandet. Han skal de næste to sæsoner tørne ud for PSV Eindhoven. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor van Ginkel sætter nogle ord på skiftet:

- PSV har altid været god ved mig. Klubben hjalp mig under mit opsving, og vi har altid holdt en tæt kontakt, selv når jeg ikke spillede her. Jeg er overbevist om, at jeg kan bidrage til PSV's ambitioner. Jeg ser frem til at spille med om mesterskabet, kvalificere mig til Champions League-gruppespillet og være et godt eksempel for de talentfulde spillere på vores hold.

Marko van Ginkel har været udlejet til PSV op til flere gang, og han har allerede spillet 76 kampe for klubben. Hollænderen har også tidligere være udlejet til Stoke og AC Milan. I løbet af sine otte år hos Chelsea er det kun blevet til fire kampe for den engelske klub.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER