Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Jonathan Kjær Troelsen

Torsdagens engelske rygter

Der er store planer i Arsenal, hvor der blandt andet er opgivet at hente en nordmand, mens der er drømme om at hente en anden nordmand.
Manchester City, Manchester United, Paris Saint-Germain og Sevilla er de fire klubber, som bejler til Sergio Ramos, som forlader Real Madrid efter 16 år i klubben. (AS)

Brighton har afvist et bud på 350 millioner kroner fra Arsenal på den 23-årige midtstopper Ben White. White var en profil for Brighton i sidste sæson, hvor han spillede 36 kampe. (Sky Sports)

Arsenal har opgivet kampen om at få Martin Ødegaard permanent til klubben. Nordmanden var på leje i sidste halvdel af sidste sæson, men den 22-årige skulle være opsat på at blive i Real Madrid. (AS)

Arsenal er også ude efter Leicesters James Maddison. Leicester skulle have afvist et bud på 600 millioner kroner fra London-klubben. (The Express)

Everton er ude efter den hollandske EM-spiller Denzel Dumfries, som scorede og lavede to assists i Hollands første EM-kamp. Det samme er Inter Milan. (Voetbal International)

Brighton har fået accepteret et rekordbud på den argentinske angriber Nicolas Gonzalez. 215 millioner kroner har hans klub Stuttgart accepteret, og det vil være Brightons største køb nogensinde, hvis handlen går i hus. (The Guardian)

Tottenham er interesserede i Brightons højreback Tariq Lamptey, som imponerede i Premier League, inden sin skade i december. (Sky Sports)

Tottenhams Harry Kanes drøm om at skifte til Manchester City har lidt et knæk, efter at de to klubber skal mødes i Premier Leagues første runde. Det skulle afholde Tottenham fra at sælge til netop Manchester City. (The Telegraph)

Den 23-årige nordmand Sander Berge er et varmt navn i Arsenal. Derfor vil klubben forsøge at hente ham denne sommer i Sheffield United. (Sheffield Star)

Crystal Palace håber på at kunne lokke Lucien Favre til jobsamtale om det ledige managersæde i klubben. Favre stod senest i spidsen for Dortmund. (The Sun)

Chelsea har tilbudt 450 millioner kroner plus Marcos Alonso for Inters højreback Achraf Hakimi. (The Guardian)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER