Fodbold nyheder

Fredagens internationale rygter

Af Philip Sinkbæk Jensen

FC Barcelona kæmper med at få flere profiler til klubben, Olivier Giroud er enig med AC Milan, og Liverpool har store planer dette transfervindue. Herunder er et overblik over fredagens internationale rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Juventus er interesseret i at tilknytte Tottenham- og England-anføreren, 27-årige Harry Kane. Dog kan prisskiltet på Kane, som er sat af Spurs-bestyrelsesformanden, Daniel Levy, sætte alle forhandlinger i stå for Juventus. Kane har tidligere indikeret, at han ønsker at forlade Spurs. (Calciomercato)

Arsenal-manageren, Mikel Arteta, er varm på den 22-årige RB Leipzig- og amerikanske landsholds-højre back, Tyler Adams. (Athletic)

Inter har tilbudt den 35-årige engelske midtbanespiller, Ashley Young, en ny étårig kontrakt. Planen om et potentielt skifte tilbage til barndomsklubben, Watford, er derfor tvivlsom. (Sun)

AC Milan er enig med den 34-årige Chelsea- og franske landsholdsangriber, Olivier Giroud, omkring en toårig aftale. (Calciomercato)

Real Betis’ 67-årige chilenske-cheftræner, Manuel Pellegrini, er det seneste navn, der er sat i forbindelse med det ledige managersæde i Everton. Den tidligere Manchester City- og West Ham-manager bliver overvejet sammen med den tidligere Liverpool- og Newcastle-manager, Rafael Benitez, samt den tidligere Wolves-manager, Nuno Espirito Santo. (Mail)

Liverpool forbereder sig på at byde på den 26-årige serbiske Lazio-midtbanespiller, Sergej Milinkovic-Savic, som Jürgen Klopp har udset sig som sit top-transfermål for at erstatte Geoginio Wijnaldum efter hollænderens skifte til Paris Saint-Germain. (Il Messeaggero via Team Talk)

Marseille gør antrit til at byde på den 28-årige brasilianske FC Barcelona-midtbanespiller, Philippe Coutinho. (Mundo Deportivo)

Fenerbache er interesseret i at tilknytte Liverpools 25-årige græske landsholds-venstre back, Kostas Tsimikas, da Liverpool har i sinde at leje grækeren ud. (Fotomac via Sport Witness)

FC Barcelona har allerede taget skridtene mod at tilknytte den 24-årige italienske midtbanespiller, Lorenzo Pellegrini, fra Roma, men catalanerne får konkurrence om underskriften på italieneren fra både Liverpool og Atalanta. (Mundo Deportivo)

FC Barcelona og Atletico Madrid kæmper om underskriften på den 25-årige Napoli- og spanske landsholdmidtbanespiller, Fabian Ruiz, der har afvist en toårig kontraktforlængelse med Napoli. (AS)

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik