Oscar A. Olesen

TJEKKIET – Kollektivet skal drille gruppens tunge drenge

Væk er store landsholdsnavne som Peter Cech og Tomas Rosicky, men fem år efter EM i 2016 er et ny-forvandlet og velspillende tjekkisk mandskab tilbage i toppen af international fodbold.
Efter delingen af Tjekkoslovakiet ved udgangen af 1992 ophørte landets fodboldlandshold med at eksistere, og derfor fik Tjekkiet først i 1994 sit fodboldforbund optaget i FIFA-regi. Dermed var det ”ny-lancerede” landshold klar til EM-kvalifikationen i 1996, hvilket var en opgave, de klarede på strålende vis ved at slutte som vindere af kvalifikationspuljen foran Holland.

I EM-slutrunden ventede der en vanskelig gruppe med Rusland, Tyskland og Italien som modstandere, men overraskende nok formåede Tjekkiet at spille sig videre i kvartfinalen, hvorefter Portugal blev slået ud. I semifinalen overraskede Tjekkiet såmænd igen ved at slå de franske favoritter efter straffesparkskonkurrence. Dermed var Tjekkiet klar til EM-finalen, i det der var landets første slutrunde nogensinde. For anden gang i turneringen skulle Tjekkiet stå over for tyskerne, der dog viste sig for stærke og vandt turneringen foran tjekkerne. Tjekkernes store succes gav forhåbninger forud for de kommende slutrunder, men det kunne landsholdet ikke leve op til, og leverede i stedet flere dårlige resultater i årene efterfølgende.

Til dette års EM-slutrunde er Tjekkiet placeret i endnu en svær pulje, hvor Skotland, Kroatien og England venter i gruppe D. Dog er der for første gang i mange år stor optimisme at spore fra de tjekkiske eksperter, journalister og fodboldtilhængere, når snakken lyder på Tjekkiets chancer for at gå videre fra gruppespillet. De fleste spår Tjekkiet gruppens tredjeplads foran Skotland, men det laver ikke om på, at et stort antal tjekkere faktisk tror på videre avancement fra gruppespillet, til hvor de sjove knockout-kampe venter. Dette er grundet, at Kroatien ikke er lige så stærke, som de var i 2018, og derfor mener mange, at det ikke er usandsynligt, at Tjekkiet snupper gruppens andenplads efter England.

Tjekkiet har et bedre kollektiv end ved EM i 2016, og burde gøre det bedre i år. Atmosfæren omkring landsholdet er bedre nu, træneren har stor erfaring, og han ved, at kollektivets holdånd er det vigtigste for et hold af Tjekkiets størrelse.



Profil
Tomas Soucek og Vladimir Coufal har begge haft en strålende sæson med West Ham i Premier League, hvor det blev til en flot sjetteplads og dermed Europa League-gruppespil i den kommende sæson. Deres fremragende Premier League-præstationer på henholdsvis den centrale midtbane og højre-back-positionen har boostet den tjekkiske selvtillid forud for EM-slutrunden, hvilket betyder mere end som så forud for svære kampe i gruppespillet. Resten af defensiven er dog Tjekkiets største problem – især midtstopperne. Derudover er mangel på spilletid i Sevilla for førstevalget i målet, Tomas Vaclik, et mindre problem, idet han må siges at være ude af kampform på øverste niveau.

Tjekkerne skal dog sætte sin – måske nok – største lid til angriberen, Patrik Schick, der har potentiale til at blive en af turneringens topspillere. Schick har i de seneste to sæsoner i alt lavet 19 Bundesliga-mål for henholdsvis RB Leipzig og Leverkusen, og må derfor siges at være, hvis ikke brandvarm, i så fald godt tændt op inden slutrundens begyndelse.


Træner
En stor del af forventningsglæden forud for slutrunden kommer sig uden tvivl af landsholdstræneren, Jaroslav Silhavy, og hans måde, hvorpå at spille attraktiv og seerværdig fodbold. Under Jaroslav Silhavy kører tjekkerne et intens, højt presspil på boldholder i et forsøg på at erobre bolden på modstanderens banehalvdel, og når bolden engang er erobret, er små, hurtige pasninger fortrukket.

Den 59-årige tjekke var fra 2003 til 2009 assistenttræner for landsholdet, og arbejdede dengang under Karel Bruckner ved EM i 2008. Han blev ansat som landsholdstræner i 2018 efter at være blevet fyret af Slavia Prag – kun syv måneder efter, han vandt en titel med klubben. Silhavy vandt desuden den tjekkiske liga med Slovan Liberec i 2012.

Som spiller er Jaroslav Silhavy indehaver af rekorden for flest optrædener i den tjekkoslovakiske/tjekkiske liga med hele 465 kampe, og nåede at spille fire landskampe for Tjekkoslovakiet.


Forventet startopstilling (4-2-3-1)
Tomas Vaclik
Vladimir Coufal – Tomas Kalas – Ondrej Celustka – Ales Mateju
Tomas Soucek – Alex Kral
Lukas Masopust – Vladimir Darida – Jakub Jankto
Patrik Schick



Foreløbig trup
Målmænd:
Tomas Vaclik – Sevilla
Jiri Pavlenka – Werder Bremen
Ales Mandous – Sigma Olomouc

Forsvar:
Ondrej Celustka – Sparta Prag
Pavel Kaderabek – Hoffenheim
Tomas Kalas – Bristol City
Jan Boril – Slavia Prag
Tomas Holes – Slavia Prag
Vladimir Coufal – West Ham
Jakub Brabec – Viktoria Plzen
Ales Mateju – Brescia
David Zima – Slavia Prag

Midtbane:
Vladimir Darida (anfører) – Hertha Berlin
Jakub Jankto – Sampdoria
Tomas Soucek – West Ham
Lukas Masopust – Slavia Prag
Petr Sevcik – Slavia Prag
Jakub Pesek – Slovan Liberec
Adam Hlozek – Sparta Prag
Alex Kral – Spartak Moskva
Antonin Barak – Verona

Angreb:
Matej Vydra - Burnley
Patrik Schick – Leverkusen
Michael Krmencik – PAOK
Tomas Pekhart – Legia Warszawa



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER