ALT om EM 2021

Fodbold nyheder

FRANKRIG - Kan verdensmestrene tage revanche?

Af Daniel Jensen

Det franske landshold er stjernespækket som altid, og de går ind til slutrunden med forventningen om at få revanche for det smertelige nederlag i 2016.

Article image
Ritzau-Scanpix

I 2016 blev der spillet EM-finale på Stade de France i Paris. Frankrig stod på tærsklen til at vinde deres første store titel i 16 år, og så endda på hjemmebane. Historien kunne nærmest ikke være skrevet bedre, men i fodbold kan alt ske, og det måtte franskmændene sande efter 120 minutter spil. Det var nemlig portugiserne, der kunne løfte trofæet i Paris efter en 1-0-sejr.

Den kæmpe skuffelse bliver nok aldrig glemt, men VM-slutrunden i 2018 skulle dog blive et ganske stort plaster på såret. Franskmændene gik ubesejrede igennem turneringen, det var faktisk kun Danmark, der ikke tabte til dem, da de spillede 0-0 i gruppen, og efter flotte sejre over store nationer som Argentina, Uruguay og ikke mindst Belgien ventede Kroatien i finalen. Frankrig lod ikke 2016 gentage sig, og efter en sikker 4-2-sejr kunne de lade sig krone som verdensmestre.

Selvom man netop har spillet sig til titlen som verdens bedste hold, skal man stadigvæk kvalificere sig til den næste slutrunde, og det startede ikke alt for godt for Frankrig i kvalifikations gruppe H. Holdet hentede godt nok sikre sejre over Andorra og Island i de første par kampe, men da man skulle møde førsteudfordreren til førstepladsen, gik det galt. Tyrkiet slog nemlig verdensmestrene med 2-0, og de blev dermed henvist til andenpladsen i gruppen. Gruppen skulle afgøres mellem de to nationer, og da de mødtes igen i Frankrig, var det helt lige, fordi tyrkerne havde tabt til Island. Kampen endte uafgjort, men da Tyrkiet igen smed point til Island i den andensidste kamp, sikrede Frankrig sig førstepladsen og billetten til EM, da de havde gjort rent bord i resten af kampene.

Til sommer er de havnet i gruppe F - også kaldet ”dødens pulje”. Her venter Tyskland, Ungarn og den onde ånd fra 2016, Portugal. Frankrig er ikke en af værtsnationerne til denne slutrunde, og dermed skal de både møde Tyskland og Ungarn på udebane. De starter nemlig i München, hvor tyskerne står klar i gruppens første kamp, før de så rejser til Budapest, hvor både Ungarn og Portugal venter på Puskás Arena. Det bliver en gruppe, hvor man må forvente, at både Portugal og Tyskland kæmper med om de to garanterede pladser videre til det sidste, så gruppefinalen mod Portugal, kan gå hen og blive særdeles afgørende for Frankrig, i deres jagt på revanchen for 2016.

Den franske landstræner, Didier Deschamps, forventer også, at der bliver hård kamp om pladserne:

- Det er en svær gruppe, men jeg tror, at både Joachim Löw og Fernando Santos synes det samme. Det er den hårdeste gruppe, men det må vi bare acceptere. De to hold er fyldt med kvalitet, og de har haft gode resultater. Vi skal være klar fra start, fordi vores første kamp er imod Tyskland i München. De spiller på hjemmebane.


Træneren
Didier Deschamps har stået i spidsen for holdet siden 2012, og har været på sidelinjen i over 100 kampe. Slutrunden til sommer bliver hans fjerde som landstræner, og man må sige at resultaterne kun er blevet bedre med årene. I 2014 kom Frankrig kun med nød og næppe med til VM efter et fantastisk comeback mod Ukraine, hvor man vendte et samlet 2-0-nederlag til en 3-2-sejr. Turneringen blev dog ikke den store succes, da man røg ud i kvartfinalen.

Til EM i 2016 gik man så hele vejen til finalen, hvor man dog blev besejret af Portugal, men i 2018 kunne den nu 52-årige træner dog fejre den ultimative triumf, da han gjorde Frankrig til verdensmestre. Præcis som det skete i 1998, hvor Deschamps som anfører var med til at sikre Frankrig sin første VM-titel i historien.

Deschamps havde stor succes hos Marseille, inden han blev ansat som landstræner. Her vandt han trofæer på stribe, hvilket et mesterskab, tre pokaltitler og to supercups understreger. Han spiller en 4-2-3-1-formation, som på det franskelandshold er lidt anderledes end man ville forvente. Han foretrækker nemlig at bruge Adrian Rabiot på venstrekanten, og den 26-årige Juventus-spiller er mere en centralmidt end kant. Det gør han, fordi det giver mere frihed til de meget offensive kræfter i Antoine Greizmann og Kylian Mbappé.

Profilen
Der kan fremhæves mange spillere på det franske landshold. Den hårdtarbejdende N’Golo Kanté, der vinder alle bolde på midtbanen. Antoine Griezmann der scorede 20 mål for FC Barcelona i denne sæson, og Karim Benzema der er tilbage på landsholdet efter en sæson, hvor han har spillet som en af verdens bedste angribere.

Holdet største stjerne er dog Kylian Mbappé. Den kun 22-årige offensivspiller er allerede blevet udråbt som arvetageren til selveste Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. I denne sæson har Mbappé blot fortsat med at slå sig selv fast som en sportens største stjerner. Hele 42 mål og 11 oplæg er det blevet til i denne sæson, så selvom hans klub, Paris Saint-Germain, har haft en skuffende sæson, har Mbappé leveret på øverste hylde.

Mbappé var kun 19 år gammel, da han vandt verdensmesterskabet med Frankrig, og han spillede en kæmpe rolle i, at det kunne lykkedes. Han scorede fire mål under slutrunden i 2018, og han spillede en kæmpe rolle i 1/16-finalen mod Argentina, hvor et truende 2-1-nederlag blev vendt til en 4-3-sejr. Mbappé scorede to mål og lavede et oplæg i comebacket. Den 22-årige skal spille en ligeså afgørende rolle til sommer, hvis Frankrig skal have en chance for at revanchere nederlaget fra 2016.

Forventet opstilling (4-2-3-1)

Lloris
Hernández - Kimpembe - Varane - Pavard
Kanté - Pogba
Rabiot - Griezmann - Mbappé
Benzema

Truppen
Målmænd:
Hugo Lloris, Tottenham
Steve Mandanda, Marseille
Mike Maignan, AC Milan

Forsvar:
Lucas Digne, Everton
Léo Dubois, Lyon
Lucas Hernández, Bayern München
Presnel Kimpembe, Paris Saint-Germain
Jules Koundé, Sevilla
Clement Lenglet, FC Barcelona
Benjamin Pavard, Bayern München
Raphael Varane, Real Madrid
Kurt Zouma, Chelsea

Midtbane:
N'Golo Kanté, Chelsea
Thomas Lemar, Atlético Madrid
Paul Pogba, Manchester United
Adrien Rabiot, Juventus
Moussa Sissoko, Tottenham
Corentin Tolisso, Bayern München

Angreb:
Wissam Ben Yedder, AS Monaco
Karim Benzema, Real Madrid
Kingsley Coman, Bayern München
Ousmane Dembélé, FC Barcelona
Olivier Giroud, Chelsea
Antoine Griezmann, FC Barcelona
Kylian Mbappé, Paris Saint-Germain
Marcus Thuram, Borussia Mönchengladbach

Mere om Kylian Mbappé

EM 2021

Gruppe-spil
EM Topscorer
Flag P. Schick 3
Flag C. Ronaldo 2
Flag A. Yarmolenko 2
Flag R. Yaremchuk 2
Flag R. Lukaku 2
Flag M. Locatelli 2
Flag C. Immobile 2
Flag D. Dumfries 2
Flag Y. Poulsen 1
Flag E. Forsberg 1
Flag M. Depay 1
Flag E. Alioski 1
Flest assists
Flag R. Silva 2
Flag G. Bale 2
Flag P. Højbjerg 1
Flag M. Hamšík 1
Flag A. Dzyuba 1
Flag K. De Bruyne 1
Flag V. Coufal 1
Flag D. Berardi 1
Flag N. Barella 1
Flag A. Yarmolenko 1
Flag N. Aké 1
Flag R. Yaremchuk 1

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik