Mathias Guldberg

Bielsa: Bamford har skinnet denne sæson

Leeds-angriber Patrick Bamford høster roser af sin manager Marcelo Bielsa ovenpå sin seneste scoring mod Southampton i gårsdagens 2-0-sejr til Leeds
- Han har haft en sæson, hvor han har skinnet. Jeg er sikker på, at han vil være meget positiv omkring sin sæson.

Sådan lød det fra den argentinske manager Marcelo Bielsa ovenpå Leeds-angriber Patrick Bamfords indsats i gårsdagens sejr over Southampton med 2-0.

Bamford har gjort det fremragende for Leeds siden oprykningen fra Championship sidste år og er nu oppe på 16 fuldtræffere med én kamp tilbage i Premier League. Det er lige så mange mål som han scorede i 43 kampe i Championship sidste sæson.

Marcelo Bielsa er tydeligvis meget tilfreds med den 27-årige angribers indsats indtil videre og tilføjede også efter kampen i går at Bamford havde haft en generøs optræden, hvor han havde ydet en stor indsats for holdet.

Spørgsmålet er, hvor længe Gareth Southgate kan holde Bamford udenfor det engelske landshold - på nuværende tidspunkt har kun Harry Kane fra Tottenham Hotspurs scoret flere mål i Premier League som engelsk angriber.

Leeds ligger i øjeblikket på 8. pladsen i Premier League med 56 point og tager i deres sidste kamp imod nedrykkerne West Bromwich på hjemmebanen Elland Road.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER