Oscar A. Olesen

Tirsdagens engelske rygter

”The Red Devils” fører kampen om Superliga-spiller, mens Harry Kane ingen fremtid ser hos Tottenham.
Manchester United er efter sigende foran Ajax i kampen om 19-årige Kamaldeen Sulemanas underskrift, efter positive forhandlinger mellem parterne fandt sted mandag. Kamaldeen står til at blive FC Nordsjællands dyrest solgte spiller nogensinde. (Football Insider)

Harry Kane har endnu engang fortalt Tottenham, at han ønsker at forlade klubben ved udgangen af sæsonen. Manchester City, Chelsea og Manchester United har alle udtrykt lysten til at signe den 27-årige angriber. (Sky Sports)

Ligesom med Harry Kane-sagaen er Manchester United oppe imod Manchester City, når de planlægger at tilbyde portugisiske Sporting 450 millioner kroner for venstre-backen, Nuno Mendes. (Mail)

Crystal Palace er i dialog med den tidligere Chelsea-manager Frank Lampard, og drøfter lige nu hans mulighed for at overtage Roy Hodgsons manager-job, når den igangværende sæson er afsluttet. (Italiensk journalist Fabrizio Romano på Twitter)

England-forsvareren, Kieran Trippier, sættes i øjeblikket i forbindelse med en retur til Premier League, da både Manchester United og Everton er interesserede i at signe den 30-årige højre-back fra Atletico Madrid. (Athletic)

Brighton har meddelt Liverpool og Arsenal, at det kræver minimum 350 millioner kroner, hvis de vil signe Yves Bissouma, der har spillet en glimrende sæson for ”The Seagulls.” (Sun)

Det er usandsynligt, at Liverpool forvandler Ozan Kabaks lejeophold til en permanent aftale i denne sommer, idet både Virgil van Dijk, Joel Matip og Joe Gomez vender tilbage til den kommende sæson. (Mail)

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER