Daniel Jensen

FIFA godkender landsholdsskifte

Den franske forsvarsspiller kan nu stille op for det spanske landshold i stedet.
Aymeric Laporte blev i går tildelt spansk statsborgerskab, da han ønskede at skifte det franske landshold ud med det spanske, og i dag har FIFA godkendt spillerens skifte. Det betyder, at den 26-årige Manchester City-spiller nu kan stille op for Spanien og kan komme med til EM-slutrunden til sommer.

Laporte har for alvor slået sit navn i fodboldverdenen, efter han skiftede Athletic Bilbao ud med Manchester City i 2018, men på trods af de gode præstationer er det endnu ikke blevet til en debut på det franske landshold, hvor han har stået bag spillere som Raphaël Varane fra Real Madrid, Clément Lenglet fra FC Barcelona og Kurt Zouma fra Chelsea.

Midtstopperen nåede at spille 51 kampe for diverse franske ungdomslandshold, men nu tyder det på, at de blå franske farver bliver skiftet ud med de røde spanske trøjer. Laporte har nu muligheden for at komme med til EM til sommer, hvor Spanien er endt i en gruppe med Sverige, Slovakiet og Polen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER