Onsdagens internationale rygter
En gentlemanaftale betyder, at Jadon Sancho kan forlade Borussia Dortmund til sommer, mens Memphis Depay er desperat efter en sommertransfer til FC Barcelona.
Borussia Dortmund vil forlange i omegnen af 730 millioner kroner for Jadon Sancho i sommerens transfervindue. (Eurosport)
Borussia Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc har løftet sløret for, at der findes en gentlemanaftale om, at Sancho kan forlade Bundesliga-klubben til sommer. (ARD)
Bayern München er interesserede i Inter-wingbacken Achraf Hakimi. (Express)
FC Barcelona har taget kontakt til Flamengo-midtbanespilleren Gersons repræsentanter. Den catalanske storklub undersøger muligheden for at hente den 23-årige brasilianer til Camp Nou. (ESPN)
Olympique Lyon-angriberen Memphis Depay er så ivrig efter et skifte til FC Barcelona, at han er begyndt at lede efter hus i Barcelona. (Mundo Deportivo)
Massimiliano Allegri har understreget, at han nu ønsker at gøre comeback som træner. En retur til Juventus ligger i kortene, mens Real Madrid efter sigende også er en mulighed for den 53-årige italiener. (Tuttosport)
AS Roma og Inter kæmper i øjeblikket om Cagliaris 25-årige midtbanespiller Nahitan Nandez. (Calciomercato)