Fodbold nyheder

Tirsdagens internationale rygter

Af Silas Steiner

Skal man tro Dortmunds administrerende direktør, så bliver Erling Haaland i Dortmund denne sommer, også kan et velkendt trænernavn måske finde sig et nyt sæde hos en Serie A-klub.

Article image

Dortmunds Erling Haaland bliver ikke solgt denne sommer ifølge klubbens administrerende, Hans-Joachim Watzke. Den norske bomber er blevet linket til både Real Madrid, Barcelona, Liverpool, Chelsea, Manchester United og Manchester City. (ESPN)

Robert Lewandowskis agent vil øge presset på FC Bayern München for at give den polske-angriber en ny kontrakt. Får Lewandowski ikke en ny kontrakt, vil hans agent forsøge at sælge angriberen til en af de få klubber i Europa, som har råd til ham. (Bild)

Nice er fortsat interesserede i at hente 28-årige Jesse Lingard til sommer. Den franske klub var med i kapløbet om selvsamme Lingard i vinterens transfervindue, men offensivspilleren endte dog i West Ham på en lejeaftale, hvor han blev udstyret med lejeaftale fra Manchester United. (Sky)

Robin Gosens fra Atalanta har længe været rygtet til Leicester, men det skulle dog være blevet afblæst, da Gosens selv ønsker at spille i Serie A. (Calciomercato)

Boca Juniors har opgivet kampen om Edinson Cavani fra Manchester United. Dog skulle Boca være interesserede i Club Americas Roger Martinez i stedet. (TYC Sports)

Maurizio Sarri er fortsat Roma førsteprioritet til trænersædet i Rom-klubben. Klubbens nuværende træner, Paulo Fonseca, er under gevaldig pres grundet italienernes dårlige formkurve. (Sky)

Lucas Vazquez er tæt på en kontraktforlængelse med Real Madrid. Dog skulle døren stadig være på klem for et skifte til AC Milan, hvis ikke spillerens vilkår bliver imødekommet af kongeklubben. (AS)

Atalanta udviser stor interesse for Danilho Doekhi fra Vitesse. 22-årige hollandske stopper har dog også øget interesse fra Premier League med Newcastle, Norwich og Fulham som førende flagskibe.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik