Daniel Fisker

Onsdagens internationale rygter

Neymars kontraktforhandlinger med Paris Saint-Germain har næsten båret frugt, mens der er godt gang i transferplanerne i FC Barcelona.
Neymar har understreget, at han i øjeblikket forhandler kontraktforlængelse med Paris Saint-Germain. Selvom brasilianerens nuværende kontrakt udløber i sommeren 2022, er en kontraktforlængelse allerede nu næsten på plads. (RMC Sport)

FC Barcelona er ivrige efter at få fingrene i Juventus’ midterstopper Matthijs de Ligt. (Sport)

Barca er også interesseret i den 21-årige Villareal-målmand Marc Vidal, fordi Pedro Neto sandsynligvis får lov til at forlade den catalanske storklub til sommer. (Sport)

Det tyske fodboldforbund, DFB, tager snart hul på forhandlingerne med den afgående Bayern München-træner Hansi Flick, der, hvis forhandlingerne bærer frugt, skal erstatte Joachim Löw som tysk landstræner. (90min)

FC Barcelonas tidligere vicepræsident Jordi Mestre har understreget, at Lionel Messi kommer til at fortsætte sin karriere i den catalanske storklub. (Sin Concesiones)

Det er efter sigende Paris Saint-Germain, som kan give Lionel Messi det bedste tilbud, når hans kontrakt med FC Barcelona udløber til sommer. (TNT Sports Brasil)

Fiorentina er ivrige efter at få fingrene i Weston McKennie, som har overgået forventningerne i debutsæsonen i Juventus. Fiorentina er villig til at sende angrebsprofilen Dusan Vlahovic eller det italienske stortalent Gaetano Castrovilli den modsatte vej. (La Nazione)

Juventus er interesseret i at bytte sig til den polske midtbanespiller Piotr Zielinski ved at sende midterstopperen Merih Demiral til Napoli. (Tele 7 Gold)

Real Madrid-forsvareren Raphael Varane, som har kontraktudløb i sommeren 2022, har allerede forberedt sig på at forlade den spanske hovedstadsklub i månedsvis. (AS)

Højrebacken Sergi Roberto, som har tilbragt mere end 15 år i FC Barcelona, siden han sluttede sig til klubbens ungdomsafdeling, er ikke imponeret over Barcas tilbud om at forlænge den 29-årige højrebacks kontrakt. (Mundo Deportivo)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER