Fodbold nyheder

Medie:
Braithwaite ude resten af sæsonen

Af Nicolai Christensen

Danske Martin Braithwaite er løbet ind i en skade til træning, og Marca melder nu, at danskeren meget vel kunne være ude for resten af sæsonen.

Article image
Ritzau-Scanpix

Martin Braithwaite der til daglig gør sig i en af verdens største fodboldklubber i form af FC Barcelona, vil være at finde på bænken de næste par kampe. Den catalanske storklub har nemlig bekræftet, at danskeren løb ind i en ankelskade til træning i dag, og vil derfor skulle i gang med genoptræning de næste par uger.

Det spanske medie Marca beretter om, at det stadig er uvist, hvor lang tid Braithwaite skal se til fra sidelinjen, men at det meget vel kan blive resten af sæsonen. Barcelona har otte ligakampe tilbage, og den foreløbige melding er, at han vil være tilbage omkring sidste kamp i sæsonen på udebane imod Eibar.

Det spanske medie har dog også beroliget de danske fans, og mener, at det er meget usandsynligt, at skaden skulle forhindre Braithwaite i at kunne spille EM til sommer på dansk grund.

Det er i denne sæson blevet til 26 kampe i La Liga for angriberen i denne sæson, og det er ikke sikkert, at det tal bliver højere. Spørgsmålet er så også, om Martin Braithwaite har spillet sin sidste kamp for Barcelona.

Mere om Martin Braithwaite

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik