Fodbold nyheder

Engelske topklubber melder sig klar til europæisk superliga

Af Asbjørn Steffensen

Seks engelske topklubber melder sig i fællesskab med andre europæiske klubber angiveligt klar til den omdiskuterede European Super League.


Snakken om den omdiskuterede European Super League fortsætter. Den private turnering, der skal ses som et alternativ til UEFA Champions League for Europas største klubber, har angiveligt sikret sig netop de største af de største. Det skriver The Times søndag.

Manchester United, Liverpool, Manchester City, Arsenal, Chelsea og Tottenham Hotspur har efter sigende alle skrevet under på, at de gerne vil deltage i turneringen, som bliver kritiseret meget af blandt andet UEFA og Premier League.

Nyheden kommer i lyset af, at UEFA mandag vil præsentere et nyt Champions League-format, hvor de ændrer strukturen og udvider til 36 hold.

European Super League skal foregå med 15 permanente hold og fem hold, der spiller om at kvalificere sig. Holdene vil blive delt op i to grupper med ti i hver og spille mellem 18 og 23 kampe hver sæson.

Udover de seks engelske klubber skulle Juventus, AC Milan, Barcelona og Real Madrid have skrevet under og være klar til den private turnering

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik